Det dufter lysegroent af graes

Der er en helt saerlig duft over det spaede foraarsgroent, og den duft har Det dufter lysegroent af graes fanget smukkere end de fleste danske sange. Det er en blid og taknemmelig vise om majtidens groede, hvor alting spirer og dufter, og hvor naturen vaagner til live efter vinteren. Sangen er fyldt med lys og friskhed, men den har ogsaa en rolig og tryg bund, og synger man den langsomt, bliver den en fin og lys vise til den stille stund ved sengekanten.

Historien bag sangen

Teksten er skrevet af digteren Ludvig Holstein, der levede fra 1864 til 1943, og som er kendt for sine lyse, livsbekraeftende naturdigte. Holstein havde en saerlig evne til at skrive om naturens skoenhed paa en enkel og uhoejtidelig maade, og denne sang er et af de fineste eksempler. Den fanger den helt konkrete sansning af foraaret: duften af graes, det lysegroenne skaer og den friske luft.

Sangen hoerer til de viser, danskerne synger, naar foraaret bryder igennem, og naturen vaagner. Den klinger i skoler, paa hoejskoler og i hjemmene, og den har en umiddelbar, mild glaede over sig. At synge den er paa den maade at faa fat i en kaer dansk tradition for at fejre foraaret og det spirende liv, naar det endelig kommer efter en lang vinter.

Den spirende foraarsnatur

Det smukke ved sangen er den sanselige naerhed til naturen. Det er ikke et fjernt landskab, men noget man kan lugte og maerke: graesset, groeden, den lyse luft. For et barn er det et trygt og rigt billede paa, at verden vaagner og bliver smuk og god. Naar man synger den ved sengetid, bliver den friske foraarsstemning til et venligt og roligt rum at glide ind i. Den minder om, at livet hele tiden fornyer sig, og at det er trygt at give slip paa dagen og lade soevnen komme.

Saadan synger I den ved sengetid

Tag den lyse sang lidt ned i tempo, naar den skal bruges ved sengekanten, og syng den blidt frem for hoejt. Det fungerer godt at vaelge et enkelt vers og gentage det roligt. Laeg gerne en haand paa barnets ryg, og lad stemmen blive blødere mod slutningen. Husker I ikke hele teksten, saa nyn melodien videre. Pointen er ikke at synge den hoejt og festligt her, men at lade den lyse, friske foraarsstemning blive et trygt holdepunkt, inden lyset slukkes.

Tekst

For en sikkerheds skyld noejes vi med at gengive den velkendte aabning. Sangen begynder med ordene Det dufter lysegroent af graes, og folder derfra ud i en blid og taknemmelig skildring af majtidens groede og den spirende foraarsnatur. Den fulde tekst findes i Hoejskolesangbogen.

Vil I have flere blide naturviser til sengekanten, saa kig forbi vores samling af godnatsange eller find en rolig godnathistorie. Holder I af de lyse danske naturviser, saa proev ogsaa Den blaa anemone og Du danske sommer.