Den blaa anemone

Faa danske sange rummer saa meget undren og varme over en lille blomst som Den blaa anemone. Sangen handler om den spaede, blaa foraarsblomst, der pludselig staar dér i skovbunden, sart og fin og alligevel staerk nok til at trodse den sidste kulde. Det er et billede paa haab og paa det smaa, der faar lov at gro, og den blide undren over miraklet goer sangen baade rørende og tryg. Synger man den roligt, bliver den en fin og varm vise til den stille stund ved sengekanten.

Historien bag sangen

Teksten er skrevet af praesten og digteren Kaj Munk, der levede fra 1898 til 1944. Munk er kendt baade som dramatiker og som en markant skikkelse i dansk kultur, og denne sang hoerer til hans mest elskede. Den taler i et enkelt og varmt sprog om den lille blomst, der spirer frem mod alle odds, og den har en undren og en glaede i sig, som har gjort den til en fast del af den danske foraarssangskat.

Sangen synges saerligt om foraaret, naar de foerste blomster titter frem efter vinteren, og den klinger i skoler, paa hoejskoler og i hjemmene. At synge den er paa den maade at faa del i en kaer dansk tradition for at fejre foraaret og det spirende liv. Fordi sangen kan vaere ophavsretligt beskyttet, gengiver vi ikke teksten her, men beskriver den med vores egne ord.

Den lille blomst, der trodser kulden

Det smukke ved sangen er undren over det spaede liv. Den blaa anemone er lille og sart, og alligevel staar den dér og blomstrer, mens kulden endnu hænger i luften. For et barn er det et trygt og haabefuldt billede: selv det allermindste og sarteste kan vokse og blive smukt, naar det faar lov og bliver passet paa. Sangen siger paa en stille maade, at livet er staerkt, og at noget godt altid spirer frem igen. Det er en blid og varm tanke at tage med ind i soevnen.

Saadan synger I den ved sengetid

Syng den langsomt og lavt, og lad den varme undren faa lov at fylde. Sangen har en blød melodi, der taaler at blive baaret helt stille frem, gerne mens I sidder paa sengekanten i det daempede lys. Laeg gerne en haand paa barnets ryg, og lad stemmen blive blødere for hvert vers. Husker I ikke hele teksten, saa nyn melodien videre. I kan ogsaa tale lidt om den lille blomst bagefter, om hvordan den passes paa og faar lov at gro, akkurat som barnet selv vokser trygt og roligt.

Tekst

Vi gengiver ikke teksten her, for at vaere paa den sikre side. Sangen begynder med den velkendte linje Den blaa anemone, og folder derfra ud i en undrende og haabefuld skildring af den lille foraarsblomst, der spirer frem i skovbunden trods kulden. Teksten findes i de danske sangboeger.

Vil I have flere blide naturviser til sengekanten, saa kig forbi vores samling af godnatsange eller find en rolig godnathistorie. Holder I af de lyse danske naturviser, saa proev ogsaa Det dufter lysegroent af graes og Det er i dag et vejr.