---
Elefantens Vuggevise
Køb

Astronauten Luna siger godnat

2-5 år · 4 min læsetid

rummetSøde godnathistorierdrømme

Højt oppe over de sovende huse, langt over skyerne og fuglene, svævede en lille rumstation gennem det stille mørke. Inde i den boede en venlig astronaut, der hed Luna.

Luna havde en blød hue på hovedet og store, varme tøfler på fødderne, for selv i rummet kan man godt få kolde tæer. Hver aften, før hun selv skulle sove, gjorde hun en helt særlig ting.

Hun svævede hen til det runde vindue i rumstationen og kiggede ned på Jorden. Derfra, så langt oppe, lignede Jorden en stor, blå perle, der lyste blødt i mørket. Den drejede ganske langsomt rundt, og Luna kunne se de små lys fra alle byerne blinke som tusind bittesmå stjerner.

“Godnat, alle sammen,” hviskede Luna ud mod den blå perle. “Godnat, alle de små børn dernede.”

Hun pegede med sin finger på et lille lys. “Godnat til dig, der bor i det hus.”

Hun pegede på et andet. “Og godnat til dig, der ligger i din varme seng.”

Luna vidste ikke præcis, hvem børnene var. Men hun vidste, at de var der, pakket godt ind i deres dyner, mens hun svævede stille rundt om dem alle.

Rumstationen gled videre gennem natten, så blødt, at man slet ikke kunne mærke det. Stjernerne uden for vinduet stod helt stille og lyste roligt. Der var ikke en eneste lyd i rummet, kun den blide summen fra stationens lys.

Luna gabte. Det var sengetid, også for astronauter.

Hun svævede hen til sin lille sovepose, der hang fast på væggen, så hun ikke fløj rundt, mens hun sov. Hun krøb ned i den og trak den helt op om hagen.

Gennem vinduet kunne hun stadig se Jorden lyse blødt og blåt, mens den drejede sin rolige runde. Et eller andet sted dernede sov børnene nu. Og heroppe, i sin lille svævende seng, blev Luna også søvnig.

“Godnat, Jorden,” mumlede hun. “Vi ses i morgen.”

Hun lukkede øjnene. Rumstationen gled videre og videre, rundt og rundt, blidt og trygt gennem det store, fredelige mørke.

Og dybt nede på den blå perle, i en lille varm seng, lå der måske et barn, der lige nu lukkede øjnene på samme måde som Luna.

Sov sødt. Astronauten passer på natten, mens du sover.

Selv langt borte kan man tænke kærligt på dem, man holder af.

Flere godnathistorier

De fire årstiders vuggeviseEn rolig historie om et lille barn, der følger året rundt gennem forår, sommer, efterår og vinter og opdager, at hver årstid synger sin egen blide godnatsang.De første viber vender hjemEn rolig forårshistorie om en lille vibe, der efter en lang rejse vender tilbage til engen, hvor den blev født, og finder ro under den blide aftenhimmel.Den lille regndråbes rejseEn drømmende historie om en lille regndråbe, der falder fra en sky, ruller ned ad et tag og finder ro i en stille sø, hvor den spejler månen om natten.Det første snefald i skovenEn stemningsfuld vinterhistorie om skovens dyr, der for første gang oplever sneen falde, og finder en helt særlig ro i den hvide, stille nat.Det sidste blad på træetEn stille efterårshistorie om et lille blad, der hænger sidst tilbage på et stort træ og lærer, at det er trygt at give slip, når tiden er inde til at hvile.Egernet samler til vinterEn hyggelig efterårshistorie om et lille egern, der samler nødder hele dagen og til sidst finder ro i sin bløde rede, da de gyldne blade falder stille udenfor.

Se alle godnathistorier eller syng en godnatsang.