Traktoren der nyste

På en gård med en rød lade og en hvid hane boede en lille gul traktor, der hed Tulle. Tulle elskede sit arbejde. Hele dagen brummede den frem og tilbage over markerne og hjalp bonden med at vende den brune jord, så der kunne gro gulerødder og kartofler.

“Brum, brum, putte-putte-putte,” sang Tulle, mens hjulene snurrede.

Men en formiddag, ude i den støvede mark, begyndte det at kilde helt oppe i Tulles skorsten.

“Åh nej,” sagde Tulle. “Jeg tror … jeg tror, jeg skal …”

Og så kom det.

“ATJUUU!”

Det var det største traktor-nys, gården nogensinde havde hørt. En tyk sky af sort røg pustede op af skorstenen, hønsene fløj forskrækket op i luften, og bondens hat blæste helt hen i æbletræet.

“Undskyld!” råbte Tulle. Men så kildede det igen. “ATJUUU!” Endnu en sky! Og en til! Tulle nyste seks gange i træk, og hver gang hoppede den lidt op og ned, så jorden rystede, og en muldvarp stak hovedet op for at se, hvad i alverden der skete.

“Hvad sker der dog med min lille traktor?” lo bonden og hentede sin hat ned fra æbletræet.

Det viste sig, at der var kommet alt for meget støv ind i Tulles motor af alt det markarbejde. Så bonden tog en blød klud og pudsede Tulle helt ren - over hjulene, langs siderne og helt op i skorstenen. Og se! Kildelyset forsvandt, og Tulle nyste ikke mere.

Da solen begyndte at gå ned, var marken vendt færdig, og gulerødderne kunne snart begynde at gro. Bonden kørte Tulle ind i den varme lade, hvor det lugtede af hø og af regn, der havde været engang.

“Godt arbejde i dag, lille ven,” sagde bonden og klappede på rattet.

Tulle sukkede en lille, tilfreds dampsky. Motoren tikkede stille, mens den kølede af - tik … tik … tik - som en blød lille puls. Udenfor lagde hønsene sig til ro på pinden. Hanen gemte hovedet under vingen. Og månen kom op over laden som en stor, rund lygte.

Tulle lukkede sine forlygter, ét lys ad gangen.

“Putte … putte … godnat,” hviskede den helt stille.

Og i den varme, hyggelige lade sov den lille gule traktor sødt og drømte om brune marker og bløde gulerødder, der voksede sig store og fine.

Sov du også godt nu, lille ven. I morgen er der nye marker at brumme over.

Godnat.