Mit hjerte altid vanker er H.A. Brorsons julesalme om et hjerte, der igen og igen søger hen til krybben i Betlehem. Den har en mild, vemodig tone, der adskiller den fra de festlige julesange, og derfor egner den sig til den stille aftenstund i december. Sunget dæmpet i et roligt rum kan den følge et barn ind mod søvnen.
Historien bag sangen
Teksten er skrevet af H.A. Brorson (1694-1764) og er fra 1732, hvor han var præst i Tønder. Han blev senere biskop i Ribe og hører til de store danske salmedigtere i 1700-tallet. Salmen blev gengivet igen i hans samling Troens Rare Klenodie fra 1739.
Grundtvig gendigtede salmen i 1837 og 1845 under titlen Forunderligt at sige, som Carl Nielsen senere satte melodi til. Brorsons egen salme synges stadig i kirker og hjem i juletiden.
Krybben i Betlehem
Salmen dvæler ved det nære billede af krybben, hvor barnet ligger. Hjertet vandrer derhen igen og igen, og der er stilhed og ømhed over det hele. Et barn behøver ikke forstå teologien. Den blide stemning af noget godt og varmt er nok, og den ro passer til aftenen.
Sådan synger I den ved juletid
Tag tempoet helt ned, for salmen lever af det langsomme. Syng den dæmpet, gerne mens lyset er nede, og lad de lange linjer få luft. Det gør ikke noget, om I nynner. Brug den som stille afslutning på juleaften eller som aftensang i december.
Tekst
Mit hjerte altid vanker i Jesu føderum, der samles mine tanker som i sin hovedsum.
Brorson skrev også Her kommer Jesus, dine små og I denne søde juletid. Flere sange til december finder du i temaet julesange.
Sange i samme tema
Se alle godnatsange og vuggeviser , læs en af vores godnathistorier til jul eller få hjælp til rækkefølgen i sengetidsrutinen.