Underlige aftenlufte er Adam Oehlenschlägers digt om den blide aftenluft og længslen hjem. Han skrev det i 1805 i den tyske by Halle, og Carl Nielsen gav det i 1914 den melodi, man synger i dag. Den eftertænksomme, stille tone gør sangen fin ved sengekanten, når dagen skal slippes.
Historien bag sangen
Oehlenschläger skrev digtet i efteråret 1805 under en lang europarejse, hvor han besøgte Heinrich Steffens i Halle. Digtet ses første gang i et brev, han sendte hjem til Kamma Rahbek den 11. oktober 1805, og det hed dengang Hiemvee, altså hjemve. Det oprindelige digt har ni strofer med otte linjer hver.
Flere komponister satte melodi til digtet i 1800-tallet, men efter at Carl Nielsen skrev sin melodi i december 1914, er det næsten kun hans, man hører. Sangen har i mange år stået i Højskolesangbogen.
Den blide aftenluft
Sangen fanger selve aftenluften: blid, let og fuld af mild længsel. For et barn behøver længslen ikke være trist. Den kan være en blød, drømmende følelse af, at dagen slutter fredeligt, og at det er trygt at give slip.
Sådan synger I den ved sengetid
Syng den langsomt og lavt, og lad den drømmende stemning fylde. Carl Nielsens melodi tåler at blive sunget helt stille. Læg en hånd på barnets ryg, og lad stemmen blive blødere for hvert vers. Kan I ikke hele teksten, så nøjes med første vers eller nyn melodien.
Tekst
For en sikkerheds skyld nøjes vi med at gengive den velkendte åbning. Sangen begynder med ordene Underlige aftenlufte, og folder derfra ud i en stemningsfuld betragtning af den blide aftenluft og den stille længsel, der kan følge med aftenen. Den fulde tekst findes i de danske sang- og salmebøger.
Carl Nielsen skrev også melodien til Den danske sang er en ung blond pige. En anden aftensang om naturen er Stille, hjerte, sol går ned, og flere finder du under aftensange.
Sange i samme tema
Se alle godnatsange og vuggeviser , læs en af vores godnathistorier om drømme eller få hjælp til rækkefølgen i sengetidsrutinen.