Stille, hjerte, sol gaar ned

Allerede titlen er en blid besked: Stille, hjerte, sol gaar ned. Sangen taler direkte til det indre, til hjertet, og beder det om at falde til ro, mens solen synker bag horisonten. Det er en af de fineste danske aftensange, fordi den ikke handler om at goere noget, men om at give slip. Solen gaar ned, dagen er forbi, og nu maa baade krop og sind blive stille. Netop den blide opfordring til ro goer sangen saa velegnet til de sidste minutter ved sengekanten, inden oejnene lukker sig.

Historien bag sangen

Teksten er skrevet af den jyske digter Jeppe Aakjaer, der levede fra 1866 til 1930, og som er en af de mest folkekaere danske digtere. Aakjaer skrev med stor kaerlighed om den jyske natur, om bondelivet og om de stille stunder i landskabet, og hans sange har en saerlig jordnaer varme over sig. Han havde et oere for det enkle, talende sprog, og det maerker man tydeligt her, hvor hver linje er let at forstaa og let at synge.

Sangen hoerer til den danske sangskat og synges baade i hjemmet, i skolen og paa hoejskolen. Aakjaers aftensange har en helt saerlig plads, fordi de forener naturbilledet med en indre ro, saa det ydre landskab og det indre sind smelter sammen. At synge en Aakjaer-sang ved sengetid er paa den maade at traede ind i en lang og kaer tradition for de stille danske aftener.

Solnedgangen og roen i sindet

Det smukke ved sangen er, hvordan den knytter den ydre solnedgang sammen med den indre ro. Naar solen gaar ned, daler ogsaa uroen i sindet, og en stor stilhed laegger sig over baade landskab og menneske. For et barn er det et trygt billede: ligesom solen helt naturligt gaar ned hver aften, maa barnet ogsaa helt naturligt falde til ro. Der er ingen kamp i sangen, kun en blid konstatering af, at nu er det tid til hvile. Den foelelse er en af de bedste, man kan give et barn med ind i soevnen.

Saadan synger I den ved sengetid

Syng den langsomt og lavt, og lad den blide opfordring til ro faa lov at fylde. Sangen har en rolig melodi, der taaler at blive baaret helt stille frem, gerne mens I sidder paa sengekanten i det daempede aftenlys. Laeg gerne en haand paa barnets bryst eller ryg, og lad stemmen blive blødere for hvert vers. Husker I ikke hele teksten, saa nyn melodien videre, for det er den rolige, jaevne klang, der virker beroligende, ikke perfektionen i ordene.

Tekst

For en sikkerheds skyld noejes vi med at gengive den velkendte aabning. Sangen begynder med ordene Stille, hjerte, sol gaar ned, og folder derfra ud i en blid betragtning af solnedgangen og af roen, der saenker sig over baade landskab og sind. Den fulde tekst findes i Hoejskolesangbogen.

Vil I have flere blide aftensange til sengekanten, saa kig forbi vores samling af godnatsange eller find en rolig godnathistorie. Holder I af de stille danske naturviser, saa proev ogsaa Spurven sidder stum bag kvist og Nu er jord og himmel stille.