Au clair de la lune er en af Frankrigs mest kendte folkesange, og titlen, i måneskinnet, peger direkte mod natten. Melodien er bygget af få toner, så den er let at huske og rar at nynne, og den stille, måneklare stemning gør den fin at tage med ind i aftentimerne.
Historien bag sangen
Au clair de la lune er en fransk folkesang fra 1700-tallet, og hvem der skrev tekst og melodi, ved man ikke. Første vers står trykt i 1820, og fire vers blev udgivet i samlingen Chants et Chansons populaires de la France i 1858. Melodien er så enkel, at den ofte bruges, når man lærer at spille et instrument.
Sangen har en særlig plads i lydens historie. Den 9. april 1860 optog Édouard-Léon Scott de Martinville sig selv, mens han sang begyndelsen af sangen på en fonautograf. Det er den ældste genkendelige optagelse af en menneskestemme og af musik, og i 2008 blev den omsat til lyd af forskere ved Lawrence Berkeley National Laboratory. Komponister som Claude Debussy, Camille Saint-Saëns og Erik Satie har citeret melodien.
Måneskin og en venlig bankelyd
Teksten er en lille natlig scene: nogen beder sin ven Pierrot om at låne en pen og skrive et ord ved månens lys. Det er hverdagsligt og nært, og melodien følger med i et roligt, jævnt tempo uden store spring.
Sådan synger I den ved sengetid
Syng den langsomt og blidt, gerne med blikket mod vinduet, hvis månen er fremme. Du behøver ikke kunne fransk, for mange nynner blot melodien eller synger de få linjer, der sidder fast. Bruger I den fast om aftenen, bliver den et trygt tegn på, at natten er kommet.
Tekst
Den velkendte begyndelse på fransk:
Au clair de la lune,
Mon ami Pierrot,
Prête-moi ta plume,
Pour écrire un mot.
En anden fransk klassiker er Frère Jacques. Holder barnet af månen, så prøv også Sig månen langsomt hæver eller en historie under rumhistorier.
Sange i samme tema
Se alle godnatsange og vuggeviser , læs en af vores godnathistorier om drømme eller få hjælp til rækkefølgen i sengetidsrutinen.