I skovens dybe stille ro

Faa sange fanger den dybe, naesten andagtsfulde stilhed i en skov ved aftenstid saa fint som I skovens dybe stille ro. Allerede i titlen er der ro nok til at saenke skuldrene. Sangen handler om det oejeblik, hvor dagens larm er forbi, fuglene er holdt op med at synge, og kun den store, blide stilhed er tilbage mellem traeerne. Det er netop den stemning, et barn har brug for ved sengekanten, og derfor har sangen fundet vej fra skovturen og ind i de danske sovevaerelser.

Historien bag sangen

Teksten tilskrives Fritz Andersen, og sangen hoerer til den brede skat af danske natur- og friluftssange, der voksede frem i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Det var en tid, hvor mange danskere genopdagede glaeden ved at vandre i skov og mark, og hvor sangen fulgte med ud i det groenne. Melodien er enkel og letsunget, saa den kunne synges af alle, ogsaa uden noder.

Selv om sangen oprindeligt blev sunget paa skovture og udflugter, har dens rolige tone gjort den til en fast aftensang i mange hjem. Den er blevet sunget af spejdere om baalet, af skoleklasser paa tur og af foraeldre ved sengekanten. Hvis du er det mindste i tvivl om praecise aarstal, saa lad det ligge: det vigtige er, at sangen har levet i den danske mundtlige tradition i generationer.

Skovens stilhed som soevndysser

Det fine ved denne vise er, hvordan den goer stilheden til noget trygt i stedet for noget tomt. Skoven er ikke uhyggelig om aftenen, den er bare faldet til ro. Traeerne staar stille, fuglene sover, og den store ro laegger sig som et taeppe over det hele. For et barn er det et beroligende billede: alting i naturen goer det samme, som barnet selv skal nu, naemlig falde til ro og sove. Naar man synger den, kan man naesten maerke skovbunden bloed under sig og den koelige aftenluft mellem traeerne.

Saadan synger I den ved sengetid

Tag tempoet helt ned, og syng med daempet stemme. Sangen har en rolig, vuggende rytme, der passer fint til at gynge et barn blidt frem og tilbage, eller til at stryge en haand langsomt over ryggen. Hvis I ikke husker alle vers, saa nyn videre. Det er den jaevne, forudsigelige melodi, der virker beroligende, ikke de helt rigtige ord. Mange synger den med oejnene lukkede, saa baade barn og voksen forestiller sig den stille skov for sig, mens tonerne klinger ud.

Tekst

I skovens dybe stille ro, hvor sangerhære bo, hvor sjaelen lytter saa tit og glemmer al sin strid.

Vil I have flere blide naturviser til sengekanten, saa kig forbi vores samling af godnatsange, eller find ro med en stille godnathistorie. Holder I af de rolige aftenbilleder, saa proev ogsaa Nu er jord og himmel stille og Septembers himmel er saa blaa.