Sensommervise

Der er en saerlig vemodig skoenhed over sensommeren, hvor lyset bliver lavere og guldagtigt, og hvor man kan maerke, at sommeren snart slipper sit tag. Den stemning fanger Sensommervise med stor finhed. Det er ikke en trist sang, men en eftertaenksom og rolig en af slagsen, der dvaeler ved de sidste varme dage og ved den blide overgang mod efteraar. Netop den rolige, dvaelende tone goer sangen fin at synge sidst paa dagen, naar barnet skal lande og falde til ro.

Historien bag sangen

Sangen hoerer til de nyere danske viser, der har fundet vej ind i den brede sangskat og blandt andet kan findes i Hoejskolesangbogen. Fordi sangen fortsat er ophavsretligt beskyttet, gengiver vi ikke teksten her, men noejes med at beskrive dens stemning og indhold.

Det, der goer sangen saerlig, er evnen til at saette ord paa en folelse, mange kender, men sjaeldent siger hoejt: den blanding af taknemmelighed og vemod, der kommer, naar noget godt er ved at vaere forbi. Sensommeren er smuk netop fordi den er kort, og sangen lader os dvaele et oejeblik ved den foelelse uden at goere den tung. Hvis du er i tvivl om praecise oplysninger om forfatter og komponist, saa lad dem staa uomtalte, for sangens vaerdi ligger i stemningen, ikke i datoerne.

Det gyldne lys, der slipper

Det smukke ved visen er, hvordan den fanger en bestemt slags lys. Sensommerens sol staar lavere paa himlen og kaster et varmt, gyldent skaer, der foeles baade rigt og flygtigt paa samme tid. Naturen er moden og maettet efter sommeren, men man kan ane, at efteraaret venter lige om hjoernet. For et barn behoever det ikke at vaere et trist billede, men kan vaere et trygt et: alting har sin tid, og det er i orden at give slip, naar noget er ved at vaere slut. Det er praecis den foelelse, et barn ogsaa skal have, naar dagen er forbi, og soevnen melder sig.

Saadan synger I den ved sengetid

Syng den langsomt og lavt, og lad roen i melodien faa lov at fylde. Sangen taaler at blive baaret helt stille frem, gerne mens I sidder paa sengekanten i det daempede aftenlys. Laeg gerne en haand paa barnets ryg, og lad stemmen blive blødere for hvert vers. Husker I ikke hele teksten, saa nyn melodien videre. Det er den rolige, dvaelende klang, der virker beroligende, ikke perfektionen i ordene. Mange bruger den som et stille punktum efter en godnathistorie, lige inden lyset slukkes.

Tekst

Vi gengiver ikke teksten her, da sangen fortsat er ophavsretligt beskyttet. Indholdet er kort fortalt en rolig, eftertaenksom betragtning af sensommeren, der glider mod efteraar, og af det at give slip paa de lyse dage. Den fulde tekst findes blandt andet i Hoejskolesangbogen.

Vil I have flere blide naturviser til sengekanten, saa kig forbi vores samling af godnatsange eller find en rolig godnathistorie. Holder I af de stille danske aarstidssange, saa proev ogsaa Septembers himmel er saa blaa og Marken er mejet.