Marken er mejet

Naar hoesten er i hus, og markerne ligger bare og stille hen i aftenlyset, er der en saerlig ro over landskabet. Den ro har Marken er mejet fanget i mere end hundrede aar. Sangen fortaeller om det store arbejde, der nu er forbi, og om den fortjente hvile, der foelger efter. Det er en sang om at give slip paa dagens slid og lade roen saenke sig, og netop derfor fungerer den fint som en blid afslutning paa dagen ved sengekanten.

Historien bag sangen

Teksten er skrevet af Mads Hansen, en fynsk gaardmand, digter og hoejskolemand fra 1800-tallet, der skrev en lang raekke sange forankret i bondelivet og den danske natur. Mads Hansen kendte landbrugsaaret indefra, og det maerker man i sangen: den er ikke et romantisk postkort, men et oprigtigt billede af, hvordan det foeles, naar et langt og haardt arbejde endelig er fuldfoert.

Sangen blev hurtigt en del af den faelles sangskat og er siden blevet sunget ved hoestfester, i forsamlingshuse og i skolen. Den hoerer til de viser, der binder generationer sammen, fordi den taler om noget helt grundlaeggende: arbejdets rytme og den hvile, der retmaessigt foelger. Er du i tvivl om praecise aarstal, saa hold dig til det sikre, naemlig at sangen er en aegte, gammel dansk vise med rod i landbolivet.

Den stille aften efter arbejdet

Det smukke ved sangen er bevaegelsen fra travlhed til ro. Foerst er der det myldrende arbejde paa marken, leen, negene, sveden. Men efterhaanden saenker aftenen sig, markerne bliver stille, og menneskene faar lov at hvile. For et barn er det en god model: efter en dag fuld af leg og bevaegelse kommer aftenen, hvor alting maa falde til ro. Sangen viser, at hvile er noget, man har gjort sig fortjent til, og at det er trygt at give slip, naar dagens arbejde er gjort.

Saadan synger I den ved sengetid

Vaelg de roligste vers, hvis I synger den ved sengekanten, og tag tempoet ned. Sangen har en jaevn, vandrende rytme, der passer godt til at gynge blidt eller stryge en haand over barnets ryg. Syng med daempet stemme, og lad de sidste vers blive langsommere og blødere. Hvis I ikke kan alle versene, saa nyn melodien videre. Det er den faste, rolige puls, der dysser barnet, ikke perfektionen i ordene.

Tekst

Marken er mejet, og hoeet er i hus, gaesene gaa paa stubben. Frugten er plukket, traeet er bart, nu rusler i laden hver rotte saa rart.

Leder I efter flere blide viser til den stille stund, saa kig forbi vores samling af godnatsange eller find en rolig godnathistorie. Kan I lide de danske naturviser, saa proev ogsaa Septembers himmel er saa blaa og Sensommervise.