---
Elefantens Vuggevise

Solen er så rød, mor

Også kendt som “Jens Vejmand-sangen forveksles ofte med denne”

Tekst: Harald Bergstedt · Melodi: Carl Nielsen · (1924)

Der er noget helt særligt ved en sang, hvor barnet selv stiller spørgsmålene. Solen er så rød, mor er netop sådan en. Et lille barn ligger og kigger ud på den synkende sol og den mørke skov og spørger sin mor, om der virkelig kan bo dværge derude. Det er den fortrolige, lidt undrende tone mellem barn og voksen, der gør sangen så velegnet til de stille minutter, før øjnene falder i.

Historien bag sangen

Melodien er komponeret af Carl Nielsen, en af Danmarks helt store komponister, og teksten er skrevet af digteren Harald Bergstedt. Sangen stammer fra 1920’erne, hvor Carl Nielsen var optaget af at lave enkle, sangbare melodier til den brede danske befolkning. Mange af hans sange fra den periode er senere blevet en fast del af både højskolesangbogen og de danske hjem.

Det er værd at vide, at melodien er bevidst nem. Carl Nielsen ville skrive viser, som almindelige mennesker kunne synge uden noder, og det mærker man tydeligt her. Den glider let, og den sætter sig fast efter ganske få gennemspilninger.

Et barns spørgsmål i skumringen

Hele sangens charme ligger i det undrende blik. Solen er rød, skoven bliver sort, og barnet vil vide, om der bor små væsener derude i mørket. Moderen svarer beroligende, og netop dén tryghed er kernen. Barnet får lov at undre sig, og den voksne tager imod undringen uden at gøre den uhyggelig. Det er en fin model for, hvordan man kan tale om mørke og nat med små børn, uden at det bliver skræmmende.

Sådan synger I den ved sengetid

Syng langsomt. Sangen tåler godt et roligt tempo, og pauserne mellem linjerne giver barnet tid til at falde til ro. Mange forældre dæmper stemmen mere og mere for hvert vers, så sangen næsten ebber ud til en hvisken.

I kan også gøre det til en lille leg om dagen, hvor I peger på den røde aftensol gennem vinduet og synger den. Når barnet senere hører melodien ved sengekanten, knytter den sig så til det trygge billede af solnedgangen, I delte sammen.

Hold gerne hænderne stille og blødt på barnets ryg, mens I synger. Den faste rytme i sangen passer godt til den rolige vejrtrækning, I ønsker, barnet skal finde ind i.

Tekst

Vi gengiver ikke hele teksten her, da den fortsat er beskyttet. Indholdet er kort fortalt en samtale, hvor barnet spørger til den røde sol og den mørke skov, og hvor moderen svarer trygt og kærligt, så barnet kan sove roligt.

Leder I efter flere blide viser til sengekanten, så kig forbi vores samling af godnatsange, eller læs en rolig godnathistorie, inden I slukker lyset. Kan barnet lide den dæmpede aftenstemning, så prøv også Den lille Ole og den klassiske Elefantens Vuggevise.

Se alle godnatsange eller læs en godnathistorie.