Visselulle, nu barnlil

Visselulle, nu barnlil er en gammel dansk vuggevise, hvor selve ordet visselulle har en lyd, der vugger. Teksten er vuggesangen fra Adam Oehlenschlägers skuespil Aladdin, og den er sat i musik af både Peter Heise og Carl Nielsen. Ordene har en søvndyssende klang, før man overhovedet tænker på, hvad de betyder.

Historien bag sangen

Vuggesangen stammer fra Adam Oehlenschlägers Aladdin. Komponisten Peter Heise satte den i musik, og ifølge traditionen i hans vennekreds var det hans allerførste værk. Carl Nielsen skrev også musik til den, som Aladdins Vuggevise, da han i 1918-19 komponerede musik til en opførelse af Aladdin.

Visselulle er et vuggeord, der bruges for sin bløde, rytmiske klang. Det skal ikke forstås med hovedet, men mærkes med øret.

Den vuggende lyd

Meget af vuggevisens virkning ligger i klangen. Når man gentager visselulle igen og igen, glider stemmen næsten af sig selv ned i et roligt tempo. Barnet behøver ikke forstå et eneste ord. Det er rytmen, gentagelsen og den kærlige stemme, der virker.

Sådan synger I den ved sengetid

Læn jer ind i selve ordet. Lad visselulle blive langt og blødt, og gentag det gerne flere gange, end teksten kræver. Vuggeviser tåler at blive strakt og gentaget.

Vug i takt med en hånd, en arm eller en stille gyngen, og lad tempoet falde for hvert gennemløb. Mange små børn falder bedre til ro med en sang som denne end med en lang historie, fordi der ikke er noget at vågne op til.

Tekst

Da tekstformen varierer mellem udgaver, gengiver vi den ikke i fuld længde her. Sangens kerne er det gentagne, blide “visselulle”, hvormed en voksen vugger sit lille barn i søvn og ønsker det en tryg og rolig nat.

Oehlenschläger skrev også Underlige aftenlufte, som Carl Nielsen ligeledes satte melodi til. Flere vuggeviser til de helt små finder du under babysange.