Den bløde drømmebåd

Læg hovedet helt ned i puden nu. Mærk hvor blødt der er under din kind. Træk vejret langsomt ind, og pust langsomt ud. Sådan, helt roligt.

Der ligger en lille båd og venter på dig. Den er vugget af måneskin, og den gynger ganske stille på et hav, der er fladt og blankt som et spejl. Vandet er varmt og venligt, og der er ikke en eneste bølge, der vil forstyrre.

Du lægger dig ned i båden. Den er fyldt med bløde puder, og der ligger et lunt tæppe, som du kan trække op over dig. Båden tager imod dig, som om den har ventet hele dagen, og nu kan den endelig give slip og lade jer begge to flyde af sted.

Langsomt glider båden ud på det stille hav. Du behøver ikke ro. Du behøver ikke styre. Båden ved selv, hvor den skal hen, og den kender vejen helt ud i mørket, hvor søvnen bor.

Over dig hænger himlen fuld af stjerner. De blinker så blidt, som om de hvisker godnat, en efter en. Månen ligger som en stor, sølvfarvet skive og lyser en bred, glitrende sti hen over vandet. Båden følger stien helt af sig selv.

Hør, hvor stille der er. Du kan kun høre vandet, der klukker ganske svagt mod bådens side. Klukke, klukke, helt blødt. Og langt borte synger havet sin egen dybe, rolige sang, som en mor, der nynner for sit barn.

En lille fisk svømmer forbi og kigger op på dig med venlige øjne. Den smiler og dykker stille ned i dybet igen, som for at sige, at her er du tryg. En søfugl flyver langsomt over himlen og lader sig drive af den lune vind, ligesom du driver af sted på vandet.

Mærk, hvordan båden vugger. Frem og tilbage. Frem og tilbage. Helt blidt, som en vugge. Med hver lille bevægelse bliver dine arme tungere, dine ben tungere, dine øjenlåg tungere.

Du behøver ikke gøre noget. Du skal bare ligge stille og lade dig bære. Dagen er forbi nu, og alt det, du tænkte på, alt det, du legede og lavede, ligger trygt tilbage på land. Her ude på det stille hav er der kun ro.

Måneskinnet lægger sig over dig som et blødt slør. Stjernerne passer på dig. Båden vugger dig dybere og dybere ned i søvnen.

Snart kan du ikke længere mærke forskel på, om det er båden, der vugger, eller om det er dig selv, der svæver. Det er det samme nu. Du flyder. Du falder helt langsomt ned i den bløde, mørke ro.

Og mens du sover, sejler den lille drømmebåd videre med dig under stjernerne, hele natten igennem, indtil morgenens første lys ganske stille kommer og kalder dagen frem igen.

Men det er længe til. Lige nu er der bare nat, og blødt vand, og dig, der sover trygt.

Godnat, lille ven. Sov rigtig godt.