Den venlige troldmand og drømmestøvet

Dybt inde i en stille skov, i et lille hus med et skævt tag, boede der en venlig gammel troldmand ved navn Tobias. Han havde et langt, blødt skæg og øjne, der altid smilede, og han brugte sin trolddom til kun én eneste ting: at lave de smukkeste drømme til børn.

Hver aften, når det blev sengetid, gik Tobias hen til sin store gryde. Men der var ikke noget farligt i den. Den var fyldt med de blødeste, dejligste ting, som han brugte til at lave drømmestøv.

Lad os se ham gøre det i aften.

Tobias begyndte med at hente en lille håndfuld stjerneglimt, som han havde samlet fra nattehimlen. Han dryssede dem ned i gryden, og de tindrede blidt.

Så tog han duften af en sommereng, som han havde fanget i et glas, og hældte den i. Hele rummet kom til at dufte af blomster og varmt græs.

Han tilsatte et blødt nyn fra en vuggevise, en smule varme fra et tæppe, og lyden af regn, der falder ganske stille på et tag. Plip, plop, plip.

Til sidst kom han det allervigtigste i: en stor skefuld kærlighed, for uden den bliver en drøm aldrig rigtig god.

Tobias rørte forsigtigt rundt i gryden med sin store ske. Langsomt, langsomt. Og mens han rørte, begyndte alle ingredienserne at blive til det fineste, blødeste drømmestøv, der lyste med et varmt, gyldent skær.

Da drømmestøvet var færdigt, fyldte Tobias det forsigtigt i en lille pose, som han bandt fast i sit bælte. Så tog han sin bløde kappe på og gik ud i natten.

Tobias gik fra hus til hus gennem den sovende verden. Ved hvert hus, hvor der lå et barn og skulle sove, standsede han ganske stille uden for vinduet. Han tog en lille knivspids drømmestøv mellem fingrene, og med et blidt pust sendte han det ind gennem vinduet, hen over det sovende barn.

Og når drømmestøvet dalede ned over et barn, fik barnet den smukkeste drøm. En drøm om at gynge højt under en blå himmel. En drøm om at bygge huler af bløde puder. En drøm om at flyve langsomt over en eng fuld af blomster.

Tobias kom også forbi dit hus i aften. Måske mærkede du det ikke, men han stod stille uden for dit vindue, smilede sit venlige smil, og sendte et lille pust af drømmestøv ind til dig.

Mærk det nu. Det daler ganske blidt ned over dig, varmt og blødt og lysende. Det lægger sig over dine øjenlåg, og de bliver tunge og søvnige. Det dufter af sommereng og af regn på taget, og det nynner ganske svagt, som en vuggevise.

Drømmestøvet finder de allerbedste minder frem fra din dag og blander dem til den blødeste drøm, helt til dig. Det ved præcis, hvad der gør dig allergladest.

Da Tobias var færdig med sin runde, og alle børn i verden sov trygt, gik han hjem til sit lille hus. Han var selv blevet søvnig, så han satte sig i sin bløde stol og tog en lille knivspids drømmestøv.

Han pustede det op i luften, og det dalede ned over hans eget skæg og hans egne trætte øjne. Og med et lille smil faldt den venlige troldmand i søvn, mens hele verden sov trygt med de drømme, han havde lavet.

Luk dine øjne nu, lille ven. Mærk drømmestøvet, blødt og varmt, der daler ned over dig. Lad det bære dig ind i den smukkeste drøm.

Det er nat, og du er tryg, og en venlig troldmand har lige sendt dig en helt særlig drøm.

Godnat. Sov rigtig godt.