Månens magiske sovetæppe

Højt oppe på nattehimlen bor månen. Den er stor og rund og venlig, og hver eneste aften har den en helt særlig opgave.

For ved du hvad? Månen har et magisk sovetæppe. Hun væver det selv, hver aften, af de blødeste tråde af sølvlys. Og når det er færdigt, breder hun det ud over hele jorden, så alle børn kan sove trygt under det.

Lad os se hende gøre det i aften.

Da solen er gået ned, og himlen er blevet mørk og blød, begynder månen at arbejde. Hun samler sit blide lys og spinder det til lange, fine tråde, der er bløde som silke og lyser med et varmt, sølvfarvet skær. Frem og tilbage glider trådene, mens månen væver, og langsomt bliver tæppet større og større.

Det er ikke et tæppe, du kan se med dine almindelige øjne. Det er et magisk tæppe, lavet af lys og ro. Men du kan mærke det, når det lægger sig om dig.

Da tæppet er færdigt, er det stort nok til at dække hele jorden. Månen løfter det blidt og begynder at brede det ud.

Først lægger hun det over havet, og bølgerne bliver helt rolige og glitrer i sølvlyset. Så breder hun det ud over skovene, og alle træerne står helt stille. Hun lægger det over markerne, hvor dyrene sover, og over byerne, hvor lyset i vinduerne slukkes, et for et.

Og så, ganske blidt, lægger månen sit magiske tæppe over dit hus. Det glider ind gennem dit vindue, helt lydløst, og lægger sig over dig, hvor du ligger i din seng.

Mærk det nu. Det magiske sovetæppe er varmt og let og blødt. Det lægger sig over dine fødder, og de bliver tunge og varme. Det lægger sig over dine ben, og de slapper helt af. Det glider op over din mave og dit bryst, og dit åndedræt bliver langsomt og roligt. Det lægger sig over dine arme, og de hviler tungt. Og til sidst lægger det sig helt blidt op til din hage og om dine skuldre.

Nu er du dækket helt af månens magiske tæppe. Du er varm. Du er tryg. Du er helt rolig.

Månen kigger ned til dig gennem vinduet og smiler sit blide smil. “Sov godt, lille ven,” hvisker hun. “Jeg passer på dig hele natten.”

Og hun passer ikke kun på dig. Hun har bredt sit tæppe ud over alle børn, over hele jorden. Lige nu sover børn i nær og fjern under det samme bløde sølvtæppe, som månen har vævet til dem alle.

Mærk, hvor varmt og trygt du ligger. Mærk månens bløde lys, der dækker dig. Du behøver ikke gøre noget mere. Tæppet og månen passer på dig.

Dine øjenlåg er tunge nu. Sølvlyset er blødt. Natten er stille.

Og under månens magiske sovetæppe falder du langsomt i den dybeste, tryggeste søvn, mens månen våger over dig og over alle andre, hele natten igennem.

Godnat, lille ven. Sov sødt under det bløde sølvlys.