Haren der lærte at vente

På en stor mark med blødt græs boede en hare, der hed Hopla. Han var hurtig - den hurtigste på hele marken. Han hoppede her, og han hoppede der, altid på vej et nyt sted hen.

“Vent på mig!” råbte hans venner. Men Hopla ventede aldrig. Han havde alt for travlt med at se det næste og det næste og det næste.

En aften, da solen var ved at gå ned, hoppede Hopla forbi en gammel skildpadde, der sad helt stille ved kanten af marken.

“Hvorfor sidder du bare der?” spurgte Hopla, der ikke kunne forstå, at nogen kunne være så stille.

“Jeg venter på natten,” sagde skildpadden roligt. “Sæt dig ned et øjeblik, så skal jeg vise dig noget smukt.”

Hopla ville helst hoppe videre, men han var en lille smule nysgerrig. Så han satte sig ned i det bløde græs ved siden af skildpadden. Hans ben dirrede lidt, for de var ikke vant til at holde stille.

“Bare se,” hviskede skildpadden.

Og Hopla så. Han så solen synke ned bag bakken og farve himlen orange og rosa og guld. Han så de første stjerner tænde sig, en efter en, som små lys. Han hørte fårekyllingerne begynde deres bløde aftensang.

Han så en sølvfarvet måne stige op over træerne. Han så græsset bøje sig blødt i aftenvinden. Og lidt efter lidt blev hans dirrende ben helt rolige.

“Det har jeg aldrig set før,” sagde Hopla forundret. “Jeg har altid haft for travlt.”

“Natten kommer ikke hurtigere, fordi man løber,” smilede skildpadden. “Den kommer, lige meget hvad. Så hellere se den komme i ro.”

Hopla nikkede langsomt. For første gang havde han ikke lyst til at hoppe videre. Han ville bare sidde her, i det bløde græs, og lade aftenen lægge sig over marken.

Stjernerne blev flere og flere. Månen lyste blødt. Og Hoplas øjenlåg blev tunge for første gang om aftenen.

Han krøb sammen i en lun fordybning i græsset, lige der hvor han sad. Han, der altid havde haft så travlt, havde endelig lært at vente - og nu var det netop ventetiden, der vuggede ham i søvn.

“God nat,” gabte han til skildpadden.

Og under den stille stjernehimmel, helt uden travlhed, faldt den hurtige hare endelig i en dyb og fredelig søvn.

Sov godt, Hopla. Natten er smukkest, når man sidder helt stille.