Den lille prins og drømmebåden

I et lille kongerige ved en stille sø boede prins Elias. Han var ikke ret stor, og om aftenen, når han skulle sove, sad hans mor altid på sengekanten og fortalte ham om drømmebåden.

“Når du lukker øjnene,” sagde hun blidt, “kommer en lille båd og sejler dig ud på drømmenes sø. Du skal bare slappe helt af, så finder den selv vej.”

En aften lukkede Elias øjnene, og se - der lå den. En lille hvid båd af måneskin, helt blød, med et sejl så fint som et spindelvæv. Den gyngede ganske stille ved bredden.

Elias steg om bord og lagde sig ned på en blød pude af skyer. Båden gled helt af sig selv ud på den blanke sø, hvor månen spejlede sig som et stort, varmt lys.

Klulk, klulk, sagde vandet helt blødt mod bådens sider.

Det var så fredeligt. Vinden var lige tilpas. Stjernerne tindrede oppe på himlen og nede i vandet på samme tid, så det var, som om Elias sejlede midt mellem to himle.

Båden gled forbi en lille ø, hvor søvnige svaner sov med hovedet under vingen. Den gled forbi en flok åkander, der havde lukket deres blomster for natten. Og overalt var der helt stille - kun det bløde klulk, klulk fra vandet.

“Hvor sejler vi hen?” spurgte Elias søvnigt.

En lille fisk dukkede op ved siden af båden og smilede. “Vi sejler ind i drømmene,” sagde fisken. “Du skal bare ligge stille, så bringer båden dig derhen, hvor de fineste drømme bor.”

Elias lå helt stille. Hans arme blev tunge. Hans ben blev varme. Hans øjenlåg sank langsomt ned, som to bløde gardiner.

Båden gled videre, blødt og roligt, ind under en bro af stjernestøv, gennem en sky, der lugtede af varm mælk og honning, og videre ind i den dybe, bløde nat.

Jo længere de sejlede, jo mere søvnig blev Elias. Søen blev til den blødeste seng. Skyerne blev til hans dyne. Og det bløde klulk, klulk blev til den roligste vuggevise.

“Godnat, lille prins,” hviskede den lille fisk. “Drømmebåden passer på dig hele natten. I morgen sejler den dig trygt hjem igen.”

Elias smilede i søvne. Han mærkede slet ikke, at hans rigtige seng holdt om ham, lige så blødt som drømmebåden, og at hans mor lagde dynen til rette og slukkede lyset.

Han sov dybt og trygt, ude på drømmenes stille sø, hvor månen lyste, og vandet hviskede sin bløde sang.

Nu ligger drømmebåden klar ved bredden, helt for dig. Læg dig stille til rette, lille ven, og lad den sejle dig sødt ind i drømmene. Godnat.