Den søvnige kæmpe på bjerget

Oppe på det høje, grønne bjerg over dalen boede en kæmpe, der hed Gorm. Han var så stor, at hans hoved kunne hvile på en bjergtop, og hans tæer stak helt ned i en lille sø, hvor han kunne vippe med dem, når han kedede sig.

Men Gorm var ikke en vild kæmpe. Slet ikke. Han var den blideste, mest søvnige kæmpe, man kunne tænke sig. Han elskede at sove, og han elskede at gabe - store, langsomme gab, der lød som en blød vind gennem skoven.

Hver aften, når solen gik ned, lagde Gorm sig til rette på bjerget med en sky som hovedpude. “Haaaaaah,” gabte han, så stort at fuglene fløj op. “Nu er det vist sengetid.”

Og så begyndte Gorm at snorke. Men det var ikke en grim snorken. Åh nej. Det var en helt blød, dyb brummen, der rullede ned ad bjerget og ud over hele dalen, langsomt og roligt, som havets bølger.

Brrrum… brrrum… brrrum…

Nede i dalen lyttede alle dyrene. Og det forunderlige var, at Gorms bløde snorken gjorde alle søvnige.

Køerne på markerne lukkede øjnene og lagde sig ned i det bløde græs. Brrrum… Fårene krøb sammen i en blød, hvid bunke. Brrrum… Hønsene satte sig på pind og stak hovedet under vingen. Brrrum…

Selv den lille mus i laden gabte og krøb ned i sin rede af halm.

Inde i husene i dalen lå børnene i deres senge og lyttede til den bløde brummen fra bjerget. Det lød som den dybeste, roligste vuggevise i hele verden.

“Hører du kæmpen, der sover?” hviskede en mor til sit lille barn. “Mmm,” gabte barnet. “Han snorker så blødt.”

Og med Gorms rolige brummen rullende ind ad vinduet faldt barnet sødt i søvn.

Sådan var det hver eneste aften. Den store, søvnige kæmpe på bjerget snorkede sin bløde sang ud over dalen, og én efter én faldt alle i en dyb og tryg søvn - dyrene, fuglene, musene og alle de små børn.

Gorm anede slet ikke, hvor meget han hjalp. Han troede bare, han sov, som kæmper nu engang gør. Men hans bløde snorken var den fineste vuggevise, dalen nogensinde havde haft.

Brrrum… brrrum… brrrum…

Mærk, hvor blødt det lyder. Den store, venlige kæmpe sover allerede, og hans rolige brummen breder sig helt stille hen over dalen og helt ind til dig.

Så luk dine øjne, lille ven. Lyt til kæmpens bløde sang, og sov lige så sødt som alle dyrene i dalen. Godnat.