Skomageren og de små natnisser

I en lille by med skæve huse og brostensgader boede en gammel skomager, der hed Villads. Han var den venligste mand i hele byen, men han var blevet meget træt, for han havde så mange sko at reparere, at han knap kunne nå at sove.

Hver aften sad Villads ved sit bord til langt ud på natten og syede og hamrede. Og hver morgen var han så søvnig, at han kunne falde i søvn over sin egen morgengrød.

En aften var Villads så træt, at han lagde hovedet ned på bordet for bare at hvile lidt. Og inden han vidste af det, var han faldet i søvn midt i alle de usyede sko.

Men noget forunderligt skete den nat.

Frem fra en sprække i gulvet kom en lille flok natnisser. De var ikke større end en tommelfinger, og de havde små spidse huer og bløde tøfler, så man slet ikke kunne høre dem. De havde længe holdt af den venlige skomager, for han lod altid en smule mælk og brød stå ude til de små dyr om natten.

“Den gode Villads er alt for træt,” hviskede den ældste nisse. “Lad os hjælpe ham, mens han sover.”

Og så gik de små natnisser stille i gang. De syede med deres bittesmå hænder. De hamrede ganske blødt, så Villads ikke vågnede. De pudsede og polerede. Og hele natten arbejdede de, hurtigt og lydløst, mens skomageren sov dybt ved sit bord.

Da morgenen kom, vågnede Villads og gned sine øjne. Og hvad så han? Alle skoene stod færdige på rad og række - fine, blanke og repareret. Han forstod ingenting, men han blev så glad og taknemmelig.

“Hvilke venlige hænder har dog hjulpet mig?” undrede han sig.

Den aften besluttede Villads at takke sine hjælpere, selv om han ikke vidste, hvem de var. Han bagte de blødeste små kager, han kunne, og syede de fineste, mindste tøfler af blødt skind. Så satte han det hele ud på bordet og gik selv tidligt i seng - for første gang i lang tid.

Den nat kom de små natnisser igen. Og da de så kagerne og de bittesmå tøfler, blev de helt rørte. “Den kære Villads har lavet noget til os!” hviskede de glad. De spiste kagerne og tog de bløde tøfler på, og de dansede en lille, lydløs dans af ren glæde.

Fra den aften hjalp natnisserne skomageren hver eneste nat, mens han sov. Og Villads behøvede aldrig mere at sidde træt og vågen ved sit bord. Han kunne gå tidligt i seng, sove dybt og roligt, og vågne udhvilet hver morgen.

Sådan blev både den venlige skomager og de små natnisser glade - fordi venlighed altid finder vej tilbage.

Og nu, lille ven, hvor de små nisser arbejder så stille, og alle skoene står fine på række, er der intet andet at gøre end at sove.

Læg dit hoved på den bløde pude, luk dine øjne, og hvil lige så trygt som den gamle skomager. Godnat.