Dragen Fjun der samlede på drømme

I en dal mellem grønne bakker boede en lille drage ved navn Fjun. Han var ikke som de drager, man hører om i gamle historier. Fjuns skæl var bløde som mos, hans øjne var venlige som sommeraftener, og i stedet for ild pustede han små, lune skyer af duftende damp.

Fjun havde en helt særlig opgave. Hver aften, når mørket lagde sig over dalen og børnene faldt i søvn, fløj han ud med en stor, blød kurv på ryggen.

For nogle gange sker det, at en drøm flyver væk, mens et barn sover. Den glider ud af det åbne vindue og svæver bortkommet rundt i natten som en lille, lysende sky. Og uden sin drøm sover barnet uroligt.

Det var Fjuns opgave at finde de bortfløjne drømme og bringe dem hjem igen.

Den aften fløj Fjun lavt hen over hustagene. Månen lyste, og han kunne se de små drømme svæve hist og her, helt forvildede.

Han fandt den første drøm hængende fast i et æbletræ. Det var en blød, lyserød drøm om at gynge højt over en blomstereng. Fjun pustede forsigtigt sin lune damp, så drømmen løsnede sig, og han lagde den blidt ned i kurven.

Lidt længere henne fandt han en blå drøm, der sad fast i en flagstang. Det var en drøm om at sejle i en lille båd på en stille sø. Fjun løftede den ned og lagde den ved siden af den lyserøde.

En grøn drøm havde sat sig på et stakit. En gylden drøm svævede over en brønd. En sølvfarvet drøm dansede rundt om en lygtepæl. Fjun samlede dem alle sammen op, en efter en, og snart var kurven fuld af bløde, lysende drømme i alle farver.

“Nu skal I hjem igen,” hviskede Fjun mildt.

Men her var det vigtige: Fjun skulle bringe hver drøm tilbage til netop det rigtige barn. For en drøm passer kun helt til den, den hører til. Så Fjun fløj forsigtigt fra hus til hus og kiggede gennem hvert vindue.

Ved det første hus sov en lille pige uroligt. Fjun løftede den lyserøde gyngedrøm op af kurven og pustede den blidt ind ad vinduet. Med det samme smilede pigen i søvne og lagde sig roligt til rette.

Ved det næste hus sov en dreng og vendte sig frem og tilbage. Fjun fandt den blå bådedrøm og sendte den ind til ham. Drengen sukkede tilfreds og sov videre, dybt og trygt.

Sådan fortsatte Fjun gennem hele dalen. Den grønne drøm fandt sit barn. Den gyldne fandt sit. Den sølvfarvede gled ind til en lille en, der straks begyndte at drømme om at danse mellem stjernerne.

Til sidst var kurven tom, og alle børn i dalen sov roligt med deres egen smukke drøm.

Fjun fløj hjem til sin hule i bakken. Han var blevet søvnig nu, men hans hjerte var helt let og varmt, sådan som det altid blev, når han havde hjulpet.

Han rullede sig sammen i en blød bunke mos og lagde halen over snuden. Hans små dampskyer steg op og lagde sig om ham som en lun dyne.

“Godnat, lille dal,” hviskede Fjun. “Sov godt, alle sammen.”

Og mens dragen Fjun selv faldt i søvn, sov hele dalen trygt, hvert barn med sin egen drøm.

Måske, lige nu, flyver Fjun forbi dit vindue med en blød, lysende drøm, der passer helt til dig. Luk dine øjne, lille ven, og tag imod den. Sov rigtig godt.