De tre venner og den store snehule

En vinterdag faldt der så meget sne, at hele bakken bag skoven blev hvid og blød. Tre venner kom løbende ud i det. Det var ræveungen Rufus, harens lillesøster Lulu og den lille pindsvinedreng Pip, der lige var vågnet fra sin morgenlur.

“Lad os bygge en snehule,” foreslog Rufus og prustede en lille sky ud i den kolde luft.

De gik straks i gang. Rufus gravede med sine poter, så sneen føg om ørerne på ham. Lulu trampede gangen flad med sine store harefødder. Og Pip rullede sig sammen til en lille kugle og trillede hen over sneen, så den blev jævn og fin udenfor.

Det tog hele eftermiddagen. Sneen var tung, og af og til faldt en væg sammen, så de måtte bygge den igen. Men de gav ikke op, for de hjalp hinanden, og det gjorde arbejdet let.

Da solen begyndte at gå ned bag træerne, var hulen endelig færdig. Den havde en lille indgang, et rundt rum indeni og en hylde i sneen, hvor man kunne lægge ting fra sig.

De tre venner krøb ind. Og se, derinde var der helt stille. Den kolde vind kunne ikke nå ind, og sneen rundt om dem holdt på varmen, ligesom et tykt tæppe.

“Her er jo lunt,” undrede Lulu sig og strakte sine lange ører ud.

“Det er fordi sne er fuld af små luftbobler,” forklarede Pip klogt. “De holder kulden ude.”

De lagde sig tæt op ad hinanden i den runde hule. Rufus med sin bløde hale rundt om de andre, Lulu med sine varme ører og Pip i midten, blød på maven og kun en lille smule pigget på ryggen.

Udenfor blev det mørkt. Gennem den lille indgang kunne de se de første stjerner tændes på den lyseblå vinterhimmel. Sneen knitrede svagt, når et fnug landede.

“Ved I hvad,” sagde Rufus søvnigt. “Det er ikke hulen, der er det bedste.”

“Hvad er så det bedste?” spurgte Lulu og gabte.

“At vi byggede den sammen,” sagde Rufus. “Og at vi er her sammen nu.”

De andre to nikkede. Pip var allerede ved at falde i søvn, og hans små snurken lød som en lille motor, der gik helt langsomt.

Lulu lukkede øjnene. Rufus lagde sin hale lidt tættere rundt om dem alle. Og udenfor faldt sneen videre, blødt og stille, og dækkede hele bakken til.

Inde i den varme snehule lå tre venner og sov, helt trygge, helt tæt på hinanden. Og selv om det var vinter udenfor, var der varmt som en sommerdag derinde.

Sov godt, små venner. Når man er sammen, fryser ingen.