Fjeder, flyet, lander blidt i skumringen

Højt oppe på en bakke ved en lille lufthavn boede et lyseblåt fly, der hed Fjeder. Det hed Fjeder, fordi det fløj så let og blødt, som var det selv lavet af fjer.

Hver morgen rullede Fjeder ud på den lange landingsbane og spredte sine vinger. Brummm, sagde motoren, og så lettede Fjeder fra jorden og fløj op, op, op mod den store, blå himmel.

Deroppe var verden helt anderledes. Skyerne lå nedenunder som store, bløde puder af bomuld. Solen skinnede klart og varmede Fjeders vinger. Og luften var så ren og kølig, at det kildede dejligt.

Hele dagen fløj Fjeder rundt. Den fløj forbi en flok vilde gæs, der fløj i en pæn V-formation. “Hej, Fjeder!” kaglede de, og Fjeder vippede venligt med vingerne til hilsen.

Den fløj over havet, hvor det blanke vand glimtede langt dernede. Den fløj over en grøn skov og over en lille by, hvor husene så ud som små legetøjshuse. Børnene på jorden pegede op og vinkede. “Se, det er Fjeder!”

Det var dejligt at flyve. Men efterhånden begyndte solen at synke, og himlen skiftede farve. Først blev den gylden. Så orange. Så blød og rosa som indersiden af en muslingeskal.

Fjeders vinger var blevet trætte af at bære den så langt. Motoren brummede ikke så friskt længere. Og dybt nede så Fjeder den lille lufthavn, der ventede med små lys langs landingsbanen, som en perlerække i skumringen.

“Tid til at lande,” tænkte Fjeder blidt.

Langsomt, helt langsomt, begyndte Fjeder at synke ned gennem de bløde skyer. Ned, ned, ned, så roligt at det føltes som at glide ned ad et stort, usynligt tæppe. Vinden hviskede sagte forbi vingerne, suuuus, helt fredeligt.

Hjulene rørte landingsbanen så blidt, at det knap kunne mærkes. Bump, helt let. Og så rullede Fjeder langsommere og langsommere hen ad banen, til den standsede helt.

“Velkommen hjem, Fjeder,” sagde den venlige lygtekarl, der altid tændte lysene om aftenen.

Fjeder rullede stille ind i sin lune hangar, hvor det var varmt og trygt. Den foldede sine trætte vinger ind til kroppen, helt blødt, som en fugl der lægger sig til at sove.

Motoren stoppede med et sidste lille suk. Det blev helt stille i hangaren. Udenfor blinkede de første stjerner, og månen sejlede op over lufthavnen som en sølvbåd på en mørk sø.

“Godnat, himmel,” hviskede Fjeder. “Godnat, skyer og gæs og hav. I morgen flyver jeg igen. Men lige nu vil jeg drømme om alt det, jeg så i dag.”

Og det lille lyseblå fly hvilede sine vinger og faldt i søvn i sin lune hangar, mens det drømte om bløde skyer og en uendelig blå himmel.

Sov godt, Fjeder. Drøm dig højt op blandt stjernerne.