Rumle, traktoren, pløjer den sidste fure

Ude på landet, ved en gul gård med rødt tag, boede der en grøn traktor, der hed Rumle. Rumle havde to store baghjul og to mindre forhjul, og når den kørte, sagde den rumle-rumle-rumle, og det var derfor, den hed netop Rumle.

Hver morgen, når hanen galede, vågnede Rumle i den store lade. Den strakte sig, så den hostede en lille sky, pøf, og så rullede den ud i den friske morgen.

I dag skulle Rumle pløje den store mark. Det betød, at den skulle køre frem og tilbage, frem og tilbage, og vende den brune jord, så bonden bagefter kunne så små frø, der en dag ville blive til korn.

“Rumle-rumle,” sagde traktoren glad og begyndte at pløje den første fure.

Bag den fulgte en hel flok hvide måger og sorte krager. De fløj lige bag ploven og kiggede efter små orme i den friske, vendte jord. “Tak, Rumle!” skreg de. “Du finder de bedste orme!”

Rumle pløjede og pløjede. Den ene lige fure efter den anden, så pænt og roligt. Solen stod højt og varmede traktorens grønne tag. En sommerfugl satte sig på rattet for at hvile, og Rumle kørte ekstra blødt, så den ikke skulle flyve sin vej.

Hen mod eftermiddag begyndte furerne at fylde hele marken. Den brune jord lå pæn og blød i lange rækker, klar til at få frø. Rumle var næsten færdig.

“Bare én fure til,” tænkte traktoren, og kørte den allersidste, helt fin og lige, hele vejen ud til hegnet.

“Sådan!” sukkede Rumle. “Nu er marken klar.”

Bonden kom ud og klappede traktoren på siden. “Flot arbejde i dag, Rumle. Du har pløjet hele marken. Kom så, lad os køre hjem.”

Solen var blevet stor og orange og hang lige over bakkerne. Rumle trillede langsomt tilbage mod gården, rumle-rumle, men nu lød det mere som en gaben. Hjulene var fulde af jord, og motoren var dejligt træt efter alt det gode arbejde.

Inde i laden duftede der af tørt hø og varm sommer. Rumle rullede ind på sin faste plads ved siden af høballerne og standsede.

Bonden slukkede motoren, og det blev helt stille. Kun gennem revnen i lågen kunne man høre græshopperne synge ude i den lune aften, siri-siri-siri.

Rumle slukkede sin ene lygte. Så den anden. Mørket lagde sig blødt i laden som et tæppe.

En lille mus listede forbi og hviskede: “Godnat, Rumle.”

“Godnat, lille mus,” brummede traktoren søvnigt. “Godnat, mark. Godnat, måger og krager. I dag pløjede vi det hele.”

Og den grønne traktor sank dybt ned i hvile i den lune lade, mens høet duftede sødt, og natten lagde sig stille over hele gården.

Sov godt, Rumle. I morgen sår vi frøene.