De to venner og det magiske trælys

I udkanten af en landsby boede to bedste venner, der hed Liva og Mikkel. De gjorde alt sammen. De legede sammen, de spiste sammen, og de delte altid alt, hvad de havde.

En aften, da de var ude at gå en tur i skoven lige før sengetid, så de noget mærkeligt mellem træerne. Et helt almindeligt træ stod og glødede med et blødt, gyldent lys. Det lyste så blidt og varmt, som tusind små stjerner gemt i grenene.

“Hvor er det smukt,” hviskede Liva.

De gik forsigtigt hen til træet. En lille gammel ræv sad ved foden af det og kiggede på dem med kloge øjne.

“Det er det magiske trælys,” sagde ræven. “Det lyser kun for dem, der er gode mod hinanden. Hvis to venner deler og hjælper og er venlige, så gløder træet. Men hvis nogen skændes eller er griske, slukkes lyset med det samme.”

Liva og Mikkel kiggede på hinanden. “Så lyser det for os,” sagde Mikkel og smilede. “For vi deler altid alt.”

De satte sig ned under det lysende træ. Det var sent, og de var begge to blevet trætte efter en lang dag. Det bløde, gyldne lys var varmt som en solstråle, og det fik dem til at føle sig helt rolige.

Liva havde et æble i lommen. “Lad os dele det,” sagde hun og delte æblet i to lige store stykker. De spiste hver sit, og træet glødede endnu varmere.

Mikkel havde et blødt tæppe med. “Lad os dele det,” sagde han og bredte tæppet ud, så de begge kunne ligge under det. Og træet lyste endnu blidere.

De lagde sig ned, side om side, under det magiske trælys. Det var, som om træet vidste, at de var trætte, for dets lys blev langsomt blødere og mere gyldent, ligesom en natlampe, der dæmpes.

“Det er det smukkeste sted i hele verden,” hviskede Liva søvnigt.

“Ja,” sagde Mikkel. “Og det er kun, fordi vi er her sammen.”

Den lille ræv rullede sig sammen ved deres fødder og holdt vagt. Træets bløde lys lagde sig over dem som en varm dyne. Og oppe over skoven kom månen frem og blandede sit sølvfarvede lys med træets gyldne glød.

Liva og Mikkel lukkede deres øjne. De var trygge og varme og fyldt med den gode følelse, man får, når man deler med en, man holder af.

Og de to bedste venner faldt i søvn under det magiske trælys, der blev ved at gløde blidt over dem hele natten, fordi der ikke fandtes to børn, der var bedre mod hinanden end dem.

Sov nu godt, lille ven. Tænk på en, du holder af, og mærk, hvor varmt det gør dig indeni. Det er nat nu, og du er tryg. Godnat.