Den lille stjerne der ville sove

Højt oppe på den mørkeblå nattehimmel boede en lille stjerne. Hun var ikke ret stor, men hun blinkede så flittigt, hun overhovedet kunne. Hver eneste aften gjorde hun sit allerbedste for at lyse pænt ned over markerne og husene og de små børn, der lå i deres senge.

Men i aften var den lille stjerne træt. Hun havde blinket og blinket, og nu føltes hendes lille lys helt tungt. Hun kunne mærke, hvordan det flimrede, og hvordan hun gerne ville lukke øjnene bare et øjeblik.

“Jeg må ikke sove,” hviskede hun til sig selv. “Hvad nu hvis nogen kigger op og savner mit lys?”

Den store, runde måne hørte hende. Månen sejlede stille hen over himlen og lagde sig venligt ved siden af den lille stjerne.

“Hvorfor blinker du så hurtigt, lille ven?” spurgte månen blidt.

“Jeg er bange for at slukke,” sagde stjernen. “Hvis jeg sover, bliver himlen så ikke mørk?”

Månen smilede sit runde, rolige smil. “Se dig omkring,” sagde den.

Den lille stjerne kiggede ud over hele himlen. Og der, så langt øjet rakte, blinkede tusind andre stjerner. Store og små. Nogle stærke, nogle helt svage. De passede på himlen sammen, allesammen.

“Når du sover,” sagde månen, “lyser de andre videre. Og når de bliver trætte, lyser du for dem. Sådan deler vi natten. Ingen behøver lyse alene.”

Den lille stjerne mærkede en varm ro brede sig i sig. Hun behøvede ikke holde hele himlen oppe helt selv. Hun måtte godt hvile.

“Luk nu dit lys ganske langsomt,” nynnede månen. “Først bliver det blødt og varmt. Så bliver det helt stille. Og så drømmer du dejligt til det bliver morgen.”

Den lille stjerne lod sit lys blive blødere og blødere. Det flimrede ikke længere. Det glødede bare roligt, som en lille gnist, der er ved at falde til ro.

Månen blev hos hende, stor og tryg, og holdt vagt over den lille stjerne, mens hun gled ind i søvnen.

Og nede på jorden lå børnene i deres senge og så op på himlen, hvor tusind stjerner lyste videre, blidt og roligt, hele natten igennem.

Sov nu godt, lille ven, ligesom den lille stjerne. Du behøver ikke holde noget oppe. Du må gerne lukke øjnene og hvile. Godnat.