Den modige lille myre

Nede i det høje græs boede en lille myre, der hed Mille. Hun var den mindste i hele myreturen, og hun var tit lidt bange for de store ting i verden.

En dag skulle alle myrerne bære mad hjem til myretuen, før natten kom. Vejen gik over en kæmpestor sten, der lå midt i græsset. For en myre var den stenen lige så stor som et helt bjerg.

De andre myrer kravlede tappert op over stenen, en efter en. Men da det blev Milles tur, stoppede hun op.

“Den er så stor,” hviskede Mille. “Hvad nu hvis jeg falder? Hvad nu hvis jeg ikke kan finde over?”

Hun blev stående ved foden af stenen, mens hjertet bankede helt hurtigt i hendes lille myrekrop.

En gammel, klog myre kom hen til hende. “Hvad er der i vejen, Mille?”

“Jeg er bange,” indrømmede Mille. “Stenen er så stor, og jeg er så lille.”

Den gamle myre nikkede venligt. “Ved du, hvad mod er, lille Mille? Mod er ikke, at man slet ikke er bange. Mod er, at man tager det første lille skridt, selvom man er bange. Prøv bare at tage ét skridt. Bare ét.”

Mille trak vejret dybt. Og så satte hun forsigtigt sit lille forben op på stenen. Ét skridt. Det var slet ikke så slemt.

Så tog hun et skridt mere. Og et til. Lidt efter lidt kravlede hun op ad den store sten, et lille skridt ad gangen, og hun kiggede kun på det næste skridt, ikke på hele det store bjerg.

Og pludselig stod hun helt oppe på toppen. Hun kunne se ud over hele engen, over de svajende strå og de små blomster, der lukkede sig for natten. Solen var ved at gå ned, og himlen var gylden.

“Jeg gjorde det,” hviskede Mille stolt. “Jeg var bange, men jeg gjorde det alligevel.”

Hun kravlede ned ad den anden side og fandt vej hjem til myretuen, hvor de andre tog imod hende. Inde i den lune myretue lagde Mille sig til at sove, helt træt og helt stolt.

“I morgen er jeg ikke så bange længere,” tænkte hun. “For nu ved jeg, at jeg kan tage ét skridt ad gangen.”

Og så lukkede den lille modige myre sine øjne og sov sødt og trygt, mens natten faldt blødt over engen.

Sov nu godt, lille ven. Du er modigere, end du tror. I morgen tager du det næste lille skridt. Men nu hviler du. Godnat.