Det sjove får der ikke kunne tælle sig selv

På en lille gård boede et lille uldent får, der hed Frede. Frede havde et meget vigtigt job. Hver aften skulle han hjælpe børnene i landsbyen med at falde i søvn ved at hoppe over hegnet, mens de talte fårene.

Du kender det godt. Et får, to får, tre får. Sådan tæller man sig i søvn.

Men Frede havde et lille problem. Han kunne nemlig ikke selv finde ud af at tælle, og han glemte hele tiden, hvor langt han var nået.

Denne aften skulle Frede hjælpe en lille dreng, der hed Otto, med at sove. Otto lå i sin seng og talte, mens Frede hoppede.

“Et får,” sagde Otto, da Frede hoppede over hegnet.

Frede landede på den anden side og kiggede tilbage. “Var det det første hop? Eller var det det andet? Jeg kan ikke huske det.”

Så hoppede han tilbage igen for at være sikker. Men nu var Otto i tvivl. “Var det så får nummer to? Eller hoppede du baglæns?”

Frede klø sig i ulden med en klov. “Jeg ved det ikke. Lad mig hoppe en gang til, så vi er helt sikre.” Og så hoppede han frem og tilbage og frem og tilbage, og snart var både Otto og Frede helt forvirrede.

Otto begyndte at grine i sin seng. “Frede, du er det mest forvirrede får, jeg nogensinde har set.”

Frede grinede også, så hans uld rystede. “Det er jeg vist. Jeg tror, jeg har hoppet over det hegn hundrede gange nu. Eller måske kun tre. Jeg ved det virkelig ikke.”

De grinede begge to, indtil de var helt forpustede. Og da Otto var færdig med at grine, mærkede han, at han var blevet dejlig søvnig. For når man griner godt, bliver man tit blød og tung og rar bagefter.

“Ved du hvad, Frede,” sagde Otto og gabte. “Du behøver ikke hoppe mere. Jeg er allerede søvnig. Kom op til mig i stedet.”

Frede holdt op med at hoppe og kravlede op i sengen til Otto. Han var blød og varm og lugtede lidt af eng og sol. Otto lagde armen om det lille får og lukkede øjnene.

“Godnat, forvirrede Frede,” hviskede Otto.

“Godnat, Otto,” sagde Frede søvnigt. “Jeg tror måske, jeg er holdt op med at tælle ved tre. Eller fire. Det er lige meget nu.”

Og så sov de begge to, det lille dreng og det forvirrede får, helt tæt sammen i den varme seng.

Sov nu godt, lille ven. Du behøver ikke tælle noget. Du må bare grine lidt og så lukke øjnene. Godnat.