Den gamle nissefar og den stille juleaften

Dybt inde i en snedækket skov, under rødderne af det ældste træ, boede en gammel nissefar. Han havde et langt, hvidt skæg, en rød hue og de venligste øjne, du kan tænke dig.

Det var juleaften, og hele skoven var dækket af blød, hvid sne. Stjernerne blinkede klart på den mørke himmel, og det var helt stille.

Nissefar havde haft en travl dag. Han havde hjulpet skovens dyr med at finde mad gemt under sneen. Han havde lagt en lille håndfuld havregryn ud til musene. Og han havde sat et stykke æble frem til harene og rådyrene, så de også kunne fejre jul.

Nu var aftenen kommet, og nissefar var dejlig træt. Han gik ind i sin lune hule under det gamle træ. Der var varmt og hyggeligt indeni, med en lille ild, der knitrede blidt i en lille pejs.

Nissefar satte sig i sin gamle gyngestol ved ilden. Han havde en kop varm mælk, som han nippede til, mens han kiggede ind i de blide flammer.

“Sikke en dejlig juleaften,” sagde nissefar til sig selv. “Helt stille og rolig.”

Udenfor faldt sneen blidt og lydløst. En lille mus stak hovedet ind ad døren. “Tak for havregrynene, nissefar,” pippede den. “Glædelig jul.”

“Glædelig jul, lille mus,” sagde nissefar venligt. “Sov nu godt.”

Musen løb tilbage til sin lune rede, og nissefar var alene igen i sin hyggelige hule. Han drak den sidste slurk mælk og satte koppen fra sig.

Ilden var ved at brænde ned til en blød, varm glød. Nissefar gabte i sit lange hvide skæg. Det var sengetid nu.

Han gik hen til sin lille seng, der var fyldt med blødt hø og en varm dyne af kaninhår. Han tog sin røde hue af og hængte den pænt på en krog. Og så krøb han ned i sin bløde seng.

Gennem det lille vindue i hulen kunne nissefar se ud på den snedækkede skov og op på den klare julestjerne, der lyste større og smukkere end alle de andre stjerner.

“Godnat, kære skov,” hviskede nissefar. “Godnat, alle skovens dyr. Glædelig jul, alle sammen.”

Han trak den varme dyne op om sig og lukkede sine venlige øjne. Ilden glødede blidt. Sneen faldt stille udenfor. Og julestjernen lyste roligt ind gennem vinduet.

Og den gamle, venlige nissefar faldt i søvn i sin lune hule på den allerstilleste, allerbedste juleaften, mens hele den snedækkede skov sov trygt omkring ham.

Sov nu godt, lille ven. Det er en stille, fredelig aften. Mærk din varme dyne, og se julestjernen lyse. Glædelig jul, og godnat.