Prinsesse Saga og den kloge konge

Prinsesse Saga havde en far, der var konge. Han var ikke en stor og brølende konge. Han var stille og venlig, og han lyttede mere, end han talte. Folk i kongeriget kaldte ham “den kloge konge”, fordi han altid tænkte sig om, før han sagde noget.

En dag legede Saga i tronsalen med kongens gamle ur. Det var et smukt ur med en lille fugl, der kom ud og sang, hver gang klokken slog. Saga ville så gerne se fuglen tæt på, så hun trak forsigtigt i den lille dør - men den knækkede af i hendes hånd.

Saga blev varm i hovedet. Hun kiggede sig om. Ingen havde set det. Hurtigt lagde hun den lille dør oven på uret og gik ud, som om ingenting var sket.

Men hele dagen havde hun en sten i maven. Da hun spiste, smagte maden af ingenting. Da hun legede, var legen ikke sjov. Og om aftenen, da hun skulle sove, kunne hun ikke lukke øjnene.

Til sidst stod hun op, tog sin morgenkåbe på og listede hen til sin fars kammer. Hun bankede blidt på.

“Kom ind, lille Saga,” sagde kongen, som om han havde ventet på hende.

Saga stod i døren og kiggede ned i gulvet. “Far,” sagde hun med lav stemme. “Jeg knækkede den lille dør på dit ur. Ved et uheld. Og så gemte jeg det. Undskyld.”

Kongen sagde ikke noget med det samme. Han klappede bare på sengekanten, så Saga kunne sætte sig.

“Var det svært at fortælle mig det?” spurgte han.

Saga nikkede. “Det var det sværeste i hele dag.”

Kongen smilede varmt. “Ved du, hvad jeg synes? Jeg synes, at det var det modigste, du har gjort hele dag. Mange voksne kan ikke engang det. Tak, fordi du sagde undskyld.”

“Er du ikke vred?” spurgte Saga.

“Et ur kan repareres,” sagde kongen. “Det tager smeden en lille time i morgen. Men hvis du havde gemt det og aldrig fortalt mig det, så ville stenen i din mave være blevet ved med at vokse. Og det kan ingen smed reparere.”

Saga mærkede, at stenen i hendes mave forsvandt. Lige sådan. Som om nogen havde løftet den ud.

“Nu kan du sove godt,” sagde kongen og pakkede hende ind i et tæppe. “Et ærligt hjerte sover altid bedst.”

Han fulgte hende tilbage til hendes værelse og blev siddende på kanten af sengen, til hendes vejrtrækning blev langsom og rolig.

Næste morgen reparerede smeden uret. Og da den lille fugl kom ud og sang igen, lo Saga højt af glæde - for nu var alt godt, både i uret og i hendes mave.

Sov sødt, lille ven. Et ærligt hjerte er det blødeste sted at hvile.