Hønen der lagde firkantede æg

På en lille gård med en rød lade boede en høne, der hed Henriette. Henriette var meget stolt af sine æg. Hver morgen lagde hun et perfekt, glat, hvidt æg, lige så rundt som en lille måne. Og det var hun rigtig god til.

Men en morgen, da Henriette rejste sig op fra sin rede og kiggede ned … fik hun et chok.

Ægget var firkantet.

Ja, helt firkantet, med fire hjørner og fire flade sider, som en lille pakke. Det rullede ikke. Det lå bare der.

“Hvad i alverden?” gylpede Henriette. “Et æg skal da være rundt!”

Hun prøvede igen næste dag. Men nej - endnu et firkantet æg! Og dagen efter et trekantet, og dagen efter det et helt skævt et med en bule på.

Henriette blev meget ked af det. “Jeg er en dårlig høne,” sukkede hun. “Mine æg er helt forkerte.”

De andre dyr på gården kom for at hjælpe.

Koen prøvede at synge for hende, så hun blev rolig. Men koens sang lød som en tåget tudehorn, og Henriette blev bare endnu mere nervøs og lagde et æg formet som en stjerne.

Grisen foreslog, at hun rullede sig i mudder for at slappe af. Men Henriette kunne slet ikke lide mudder, og hun blev så urolig, at det næste æg blev formet som en lille gummistøvle.

Til sidst kom den gamle, kloge gase vraltende.

“Henriette,” sagde gasen blidt. “Dine æg er ikke forkerte. De er bare … specielle. Se selv - det firkantede æg ruller ikke ud af reden. Det trekantede står flot på spidsen. Og stjerneægget? Det er det smukkeste æg, jeg nogensinde har set.”

Henriette kiggede på sine æg igen. Og pludselig syntes hun, at de var ret fine. Helt unikke. Ikke som alle andres.

“Du har ret,” sagde hun og smilede. “Mine æg er bare mine egne.”

Og i samme øjeblik hun holdt op med at bekymre sig, mærkede hun, hvor søvnig hun var blevet. Solen var gået ned, og himlen var blød og lyserød over laden.

Henriette satte sig til rette i sin rede, lige oven på sine specielle æg, der holdt hende dejlig varm. Det firkantede passede perfekt ind under hendes ene vinge.

“Godnat, gase,” gabte Henriette. “Godnat, gård.”

Koen lagde sig i halmen. Grisen krøllede sig sammen. Gasen gemte næbbet under vingen.

Og Henriette lukkede sine små runde øjne og faldt i søvn, stolt og glad og helt sig selv, med en hel rede fuld af de fineste, mest specielle æg i hele verden.

Du er også fin, præcis som du er, lille ven. Luk øjnene nu og sov sødt.

Godnat.