Uglen der ville sove om natten

I et hul i det største egetræ i skoven boede en familie af ugler. Og ugler, ved du nok, er natdyr. Det vil sige, at de sover hele dagen og er lysvågne hele natten, mens de flyver rundt og tuder og kigger med deres store, runde øjne.

Men der var én lille ugle, der hed Ulla, som var helt anderledes. For Ulla blev frygtelig søvnig om natten.

Mens hendes brødre og søstre fløj ud i mørket og tudede “uhuuu, uhuuu”, sad Ulla bare og gabte i reden.

“Kom nu med, Ulla!” tudede de. “Natten er vores legetid!”

“Men jeg er så træt,” gabte Ulla. “Jeg vil hellere sove om natten.”

Hendes brødre og søstre rystede på hovederne. “En ugle, der vil sove om natten? Det er da det mest pjattede, vi har hørt!”

Ulla prøvede virkelig at være vågen som de andre. Hun drak tre kopper kold dug for at vågne. Men hun blev bare endnu mere søvnig og kom til at sove med næbbet nede i koppen.

Hun prøvede at flyve hurtige runder om træet for at få energi. Men hun fløj så søvnigt, at hun kom til at lande oven på en pindsvin, der heldigvis var meget forstående.

Til sidst satte hun sig helt ked af det på en gren. “Hvorfor er jeg så anderledes?” sukkede hun. “En ugle skal jo være vågen om natten.”

Da kom den allerældste ugle i skoven flyvende. Hun var hvid som sne og havde set tusind nætter.

“Lille Ulla,” sagde hun blidt. “Hør her. Der findes ingen regel om, hvornår man skal sove. Nogle dyr sover om dagen. Nogle om natten. Og nogle ugler - ja, de sover faktisk bedst, når månen er fremme. Der er ikke noget galt med det. Du er bare lige præcis den ugle, du skal være.”

Ulla smilede. Det var som om en tung lille sten faldt af hendes vinger. Hun behøvede ikke at kæmpe imod sin søvn længere.

Hun fløj hjem til reden, hvor det var lunt og blødt. Udenfor lyste den runde, gule måne over hele skoven, og det var det smukkeste, Ulla vidste.

Hendes brødre og søstre fløj stadig rundt og legede i mørket, og det var helt fint. Ulla krøllede sine fjer sammen og lagde sit lille, runde hoved ned mod brystet.

“Godnat, måne,” hviskede hun. “Godnat, skov. Godnat, alle de vågne ugler.”

Og mens månen vogtede blidt over egetræet, og en blød nattevind susede gennem bladene, faldt den lille ugle Ulla i den dybeste, lykkeligste søvn - helt sig selv, præcis som hun skulle være.

Også du må gerne sove nu, lille ven, hvis du er træt. Det er altid det helt rigtige tidspunkt at lukke øjnene.

Godnat.