Flagermusen der ikke kunne sove om dagen

Højt oppe i et gammelt klokketårn hang en lille flagermus, der hed Frida. Hun hang med hovedet nedad, sådan som flagermus gør, og indpakkede sig i sine bløde vinger som i en lille kappe.

Frida elskede natten. Når månen kom frem, fløj hun ud og dansede mellem stjernerne og fangede myg over søen. Men når solen stod op, og alle de andre flagermus faldt i søvn, lå Frida helt vågen.

“Hvorfor kan jeg ikke sove?” sukkede hun og kiggede ud i det blege morgenlys. “Alle de andre snorker allerede.”

Ved siden af hang den gamle flagermus Bedste, som havde levet mange somre. “Hvad tænker du på, lille Frida?” spurgte hun blødt.

“Jeg tænker på alt det sjove, jeg lavede i nat,” sagde Frida. “Mit hoved er stadig fuldt af stjerner og vingesus. Jeg kan ikke holde op.”

Bedste smilede med sine små, kloge øjne. “Så skal vi pakke stjernerne ned,” sagde hun. “Én efter én. Luk øjnene, og tænk på den fineste stjerne, du så i nat.”

Frida lukkede øjnene. “Den var helt sølvblå og blinkede over søen.”

“Godt,” hviskede Bedste. “Læg den blidt til side nu. Den venter på dig i nat. Og hvilken stjerne så du så?”

“En lille gul en, der sad helt alene.”

“Læg den også til side. Den passer på sig selv.”

Sådan blev de ved. For hver stjerne Frida lagde fra sig, blev hendes vinger en lille smule tungere og blødere. Klokketårnet var dejligt mørkt indeni, selv om solen skinnede udenfor, og luften var stille og lun.

“Og nu,” sagde Bedste, “vikler vi vingerne helt om os, som et tæppe af nat.”

Frida foldede sine bløde vinger om sig. Indeni var der mørkt og trygt og varmt, præcis som hun bedst kunne lide det. Det føltes, som om hun bar et lille stykke nat med sig, selv midt på dagen.

“Sådan,” gabte Frida. “Nu er det helt mørkt, og nu kan jeg sove.”

Bedste lagde en vinge over den lille flagermus. “Sov nu, lille natdanser. Stjernerne venter trofast på dig, til solen går ned igen.”

Og Frida sov. Trygt og fint hang hun der i sit mørke tårn, mens dagen gik sin gang udenfor, og drømte om sølvblå stjerner over en stille sø.

Sov godt, lille ven. Du må gerne pakke dagens tanker ned og hvile nu.