Solen daler, natten frembryder

Der er noget grundlaeggende trygt over en sang, der bare beskriver det, der sker hver eneste aften: solen daler, og natten kommer. Det er praecis, hvad Solen daler, natten frembryder goer. Sangen foelger doegnets naturlige overgang fra dag til nat og taler roligt og trygt om at give slip paa dagen og lade natten komme. Der er ingen uro og ingen kamp, kun en blid konstatering af, at nu er det tid til hvile. Netop den ro goer sangen saa velegnet til de sidste minutter ved sengekanten, inden oejnene lukker sig.

Historien bag sangen

Sangen hoerer til den danske skat af aftensange og aftensalmer, der i generationer har fulgt danskerne ved dagens slutning. Aftensangen som genre har en lang og kaer tradition herhjemme, hvor digtere og salmedigtere har skrevet om doegnets rytme og om trygt at overgive sig til natten og soevnen. Hvis du er i tvivl om praecise oplysninger om forfatter, komponist og aarstal, saa lad dem staa uomtalte, for det vigtige er sangens stemning og den lange tradition, den staar i.

Det, der binder de danske aftensange sammen, er en grundtone af tillid. De siger ikke, at man skal kaempe sig til soevnen, men at man trygt kan give slip, fordi natten kommer af sig selv, ligesom soevnen goer. Den slags sange har en saerlig plads, fordi de taler lige ind i barnets behov for tryghed, naar moerket falder paa. At synge en aftensang ved sengetid er paa den maade at goere noget, mange generationer foer os ogsaa har gjort.

Solnedgang og nat, der kommer

Det smukke ved sangen er, hvordan den foelger den helt naturlige overgang fra lys til moerke. Solen daler langsomt, himlen faerves, og natten breder sig blidt ud over landet. For et barn er det et trygt billede: ligesom solen helt naturligt gaar ned hver aften, og natten kommer helt af sig selv, maa barnet ogsaa helt naturligt falde til ro. Der er en stor ro i at vide, at det her sker hver eneste dag, og at det altid er trygt. Den foelelse er en af de bedste, man kan give et barn med ind i soevnen.

Saadan synger I den ved sengetid

Syng den langsomt og lavt, og lad roen i melodien faa lov at fylde. Sangen taaler at blive baaret helt stille frem, gerne mens I sidder paa sengekanten eller ligger ved siden af barnet i det daempede aftenlys. Laeg gerne en haand paa barnets bryst eller ryg, og lad stemmen blive blødere for hvert vers. Husker I ikke hele teksten, saa nyn melodien videre, for det er den rolige, jaevne klang, der virker beroligende, ikke perfektionen i ordene. Brug den gerne som det faste punktum efter en godnathistorie.

Tekst

Vi gengiver ikke teksten her, for at vaere paa den sikre side. Indholdet er kort fortalt en rolig betragtning af solen, der daler, og natten, der kommer, og en blid opfordring til trygt at give slip paa dagen og overgive sig til hvilen. Sangen findes i de danske sang- og salmeboeger.

Vil I have flere blide aftensange til sengekanten, saa kig forbi vores samling af godnatsange eller find en rolig godnathistorie. Holder I af de stille danske aftensange, saa proev ogsaa Nu er jord og himmel stille og Stille, hjerte, sol gaar ned.