Spurven sidder stum bag kvist

Der er noget stille og inderligt over et vinterbillede, hvor den lille spurv sidder tavs og puttet sammen i kulden. Den stemning fanger Spurven sidder stum bag kvist med stor finhed. Det er en vintervise om den kolde, stille tid, hvor naturen er gaaet i ro, og hvor de smaa dyr maa klare sig saa godt de kan. Trods det kolde billede er sangen blid og tryg, og den minder om, hvor godt det er at have et varmt hjem at vaere i, naar verden udenfor er kold. Det goer den fin at synge ved sengekanten.

Historien bag sangen

Teksten er skrevet af den jyske digter Jeppe Aakjaer, der levede fra 1866 til 1930, og som er en af de mest folkekaere danske digtere. Aakjaer havde et naert og kaerligt blik for den jyske natur og for de smaa skabninger i den, og det maerker man tydeligt her, hvor den lille spurv staar i centrum. Hans sprog er enkelt og varmt, og han magter at faa et helt vinterlandskab frem med faa, praecise streger.

Sangen hoerer til den danske sangskat og synges saerligt i vinterhalvaaret, naar kulden saetter ind, og fuglene soeger ind mod husene. Aakjaers naturviser har en helt saerlig plads, fordi de forener et skarpt blik for naturen med stor varme og medfoelelse. At synge en Aakjaer-vise er paa den maade at faa fat i en gammel dansk tradition for at se det smaa og naere med kaerlige oejne.

Den lille spurv i vinterkulden

Det smukke ved sangen er medfoelelsen med det lille dyr. Spurven sidder stum og stille, kroeben sammen mod kulden, og man kan ikke andet end at faa lyst til at passe paa den. For et barn er det et trygt billede paa flere maader. Dels laerer det at have omsorg for de smaa dyr, og dels minder det om, hvor godt og trygt barnet selv har det inde i varmen, naar det er koldt udenfor. Kontrasten mellem den kolde vinter og det varme hjem goer netop sengen til et endnu mere trygt sted at vaere.

Saadan synger I den ved sengetid

Syng den lavt og roligt, og lad den stille vinterstemning faa lov at fylde. Sangen taaler at blive baaret helt stille frem, gerne mens I sidder paa sengekanten i det daempede lys. Laeg gerne en haand paa barnets ryg, og lad stemmen blive blødere for hvert vers. Husker I ikke hele teksten, saa nyn melodien videre. I kan ogsaa tale lidt om den lille spurv bagefter, om hvordan den finder ly og bliver passet paa, akkurat som barnet selv ligger trygt og varmt i sin seng.

Tekst

For en sikkerheds skyld noejes vi med at gengive den velkendte aabning. Sangen begynder med ordene Spurven sidder stum bag kvist, og folder derfra ud i et stemningsfuldt billede af vinteren, kulden og den lille fugl, der maa klare sig i den stille, kolde tid. Den fulde tekst findes i Hoejskolesangbogen.

Vil I have flere blide dyre- og naturviser til sengekanten, saa kig forbi vores samling af godnatsange eller find en rolig godnathistorie. Holder I af de naere danske naturviser, saa proev ogsaa Stille, hjerte, sol gaar ned og I skovens dybe stille ro.