Tre små kinesere

Tre små kinesere er en dansk børnesang og remse, hvor det sjoveste sker, når man begynder at bytte om på vokalerne. Den er fuld af fnis og snurrige lyde og hører til de sange, mange voksne husker fra deres egen barndom.

Historien bag sangen

Sangen er en dansk version af den tyske børnesang Drei Chinesen mit dem Kontrabass. Den blev første gang trykt på dansk i Jens Sigsgaards rim- og remsebog Abel Spendabel og andre børnerim fra 1945. Hvor den tyske sang oprindeligt kommer fra, er usikkert, både hvad angår tekst og melodi, og i Tyskland synges den på flere melodier.

Sangen har kun ét vers. Først synger man det på almindelig vis, og derefter følger ni variationer, en for hver dansk vokal: A, E, I, O, U, Y, Æ, Ø og Å. Synger man med a, bliver første linje til Tra sma kanasara pa Hajbra Plads. Det er svært at holde masken, og det er hele pointen.

En leg med lyde

Historien er kort: tre små figurer spiller kontrabas på Højbro Plads, og så kommer en betjent forbi. Det er lyden, der bærer sangen. Når de samme ord synges igen med nye vokaler, opdager børn, hvordan sproget er bygget op af små lyde, der kan skiftes ud. Det er sjov leg og samtidig en øvelse i at lytte.

Sådan synger I den ved sengetid

Sangen hører hjemme tidligt på aftenen, ikke lige før lyset slukkes. Den er for livlig til at lægge nogen til at sove, men passer til den muntre del af aftenen, hvor I stadig må grine sammen.

Brug den som et lille sprogspil, mens I rydder op eller venter på badet. Lad barnet bestemme, hvilken vokal I skal bruge denne gang. Når latteren har lagt sig, går I videre til de stille sange.

Tekst

Vi gengiver ikke hele teksten her, da sangen findes i mange versioner. Kort fortalt står tre små figurer på en plads og taler sammen, mens politiet kommer forbi, og pointen er, at hvert vers synges igen med alle vokaler skiftet ud med den samme lyd.

Når legen er slut, passer Elefantens Vuggevise eller en af de søde sange godt som afslutning. Flere sjove fortællinger finder du under sjove godnathistorier.