Toget til Drømmeland

Der står et tog og venter på dig nu. Det er ikke et almindeligt tog. Det er det blødeste, mest søvnige tog i hele verden, og det kører kun om natten, og kun til ét sted: til Drømmeland.

Du behøver ikke pakke noget. Du behøver kun dig selv og din søvnige krop. Kom, lad os gå om bord.

Du finder din egen lille kupé. Den er fyldt med bløde puder og varme tæpper, og der er et stort vindue, hvor du kan se ud i den mørke nat. Du lægger dig ned på den bløde bænk og trækker et tæppe op over dig. Det er lunt og dejligt.

Toget piber ganske blidt, og så begynder det at køre. Langsomt, langsomt sætter det i bevægelse. Du kan høre hjulene under dig, hvordan de ruller hen over skinnerne. Dunke-dunk. Dunke-dunk. En rolig, blød lyd, der gentager sig igen og igen.

Hør den lyd. Dunke-dunk. Dunke-dunk. Den er som en blød trommen, som et roligt hjerteslag. For hver gang hjulene siger dunke-dunk, bliver du lidt mere søvnig.

Toget kører ud gennem natten. Gennem vinduet kan du se, hvordan landskabet glider forbi. Først kører I forbi en stille by, hvor alle vinduer er mørke, og hvor børnene allerede sover i deres senge. Så kører I ud over en åben mark, hvor køerne ligger og hviler i det bløde græs.

Toget gynger ganske blidt fra side til side, mens det kører. Det vugger dig, som om det vil hjælpe dig med at falde i søvn. Frem og tilbage. Frem og tilbage. Og hele tiden lyder hjulene under dig. Dunke-dunk. Dunke-dunk.

I kører forbi en skov, hvor træerne står helt stille i mørket. I kører over en bro, og under den ligger en flod og glitrer i måneskinnet. Månen følger med toget hele vejen og lyser blidt ind ad dit vindue.

Mærk, hvor tung din krop er blevet. Det er den bløde bænk, det er det varme tæppe, det er togets rolige vuggen, alt sammen sammen, der gør dig søvnig. Dine øjenlåg er tunge. Dine arme er tunge. Du synker dybere og dybere ned i puderne.

Langt fremme begynder himlen at gløde ganske blødt. Det er Drømmeland, der kommer nærmere. Der er ikke nogen, der skal stå af i en fart. Der er ikke noget, der haster. Toget ruller bare videre, roligt og trygt, dybere og dybere ind i den bløde nat.

Dunke-dunk. Dunke-dunk. Du behøver ikke se Drømmeland med dine vågne øjne. Du kommer derhen helt af dig selv, mens du sover. Toget kender vejen, og det bringer dig sikkert frem.

Luk øjnene nu, og lyt til hjulene. Mærk, hvordan toget vugger dig. Mærk, hvor blødt du ligger.

Det er nat, og du er om bord på det søvnige tog, og det kører roligt videre, hele natten igennem, helt ind i Drømmeland, hvor de blødeste drømme venter på dig.

Godnat, lille rejsende. Sov sødt hele vejen.