Badedag med skumboblerne

Det var badedag hjemme hos Vera. Det vidste hun, fordi hendes far havde fundet de bløde håndklæder frem og lagt dem på den varme radiator, så de blev lune at tørre sig i bagefter.

Vera elskede badedag. Hun stod på badeværelsesgulvet, mens vandet løb i karret, og hun lyttede til den glade pladsken, da det fyldte op. Far hældte lidt sæbe i, og med det samme begyndte der at danne sig bobler, hvide og bløde, helt op til kanten.

“Er vandet klar?” spurgte Vera utålmodigt.

Far stak en hånd ned i vandet. “Det er lige tilpas,” sagde han. “Ikke for varmt og ikke for koldt. Helt perfekt til en lille badeand som dig.”

Vera klatrede forsigtigt ned i karret. Det varme vand omsluttede hende straks, blødt og dejligt, helt op til skuldrene. Skumboblerne lå som en luftig sky omkring hende.

Hun tog en håndfuld bobler og pustede til dem, så de fløj op i luften og dansede i lyset. Hun lavede et stort skæg af skum og lo. Hun satte en lille klat på næsen, og far satte en på sin egen, og så lo de begge to.

Hendes gule badeand flød rundt på vandet, og Vera lod den sejle frem og tilbage mellem boblerne. Vandet skvulpede blødt, og dampen steg op fra karret og gjorde hele badeværelset lunt og hyggeligt.

Far tog en blød svamp og vaskede forsigtigt Veras ryg og arme. Det kildede lidt og var rart. Han skyllede hendes hår med en lille kande, mens Vera lukkede øjnene, så der ikke kom sæbe i dem.

“Nu er du helt ren,” sagde far, da han var færdig. “Ren og blød fra top til tå.”

Vera mærkede, hvordan det varme vand havde gjort hende helt afslappet. Hendes arme var tunge, og hun gabte stort.

Far løftede hende op af karret og svøbte hende ind i et af de lune håndklæder fra radiatoren. Det var blødt og varmt om hendes hud, og hun krøb helt ind i det.

“Som en lille burrito,” lo far og bar hende ind i værelset.

Han tørrede hendes hår med håndklædet og hjalp hende i den bløde, varme pyjamas. Veras øjne var allerede halvt lukkede. Badedagen havde vasket hele dagen blødt og roligt væk.

Hun krøb ned under dynen, der duftede friskt og rent. Far satte sig på sengekanten og strøg hende over det fugtige hår.

“Sådan en dejlig badedag,” mumlede Vera søvnigt.

“Den allerbedste,” sagde far stille.

Vera lukkede sine øjne helt. Hun kunne stadig mærke det varme vand og de bløde bobler, og hun var så ren og lun og tryg, at søvnen kom helt af sig selv.

Sov godt, lille Vera. Nu er du blød og ren, og natten er stille og blid.

Godnat.