Vi rydder op sammen

Det havde været en lang og dejlig dag på Theos værelse. Han havde bygget tårne med klodser, kørt med biler hen over gulvet og samlet et puslespil med en stor giraf. Nu lå legetøjet spredt ud over hele gulvet, og det var ved at være sengetid.

Theo sad midt i det hele og kiggede sig omkring. Der var klodser ved sengen, biler under bordet og puslespilsbrikker overalt.

“Skal vi rydde op, før du skal sove?” spurgte mor blidt, mens hun satte sig ned på gulvet ved siden af ham.

Theo sukkede lidt. Der var så meget legetøj. “Det er så meget,” sagde han.

“Det ser stort ud,” sagde mor og smilede. “Men ved du hvad? Hvis vi gør det sammen, går det helt let. Og vi kan synge imens. Skal vi starte med klodserne?”

Theo nikkede. Mor hentede den store kasse til klodserne, og sammen begyndte de at samle dem op.

“En blå klods i kassen,” sang mor blødt. “Og en rød klods i kassen.”

Theo grinede og samlede med. “En gul klods i kassen,” sang han. “Og en grøn klods i kassen.”

Pludselig var det slet ikke kedeligt. Hver gang en klods landede i kassen, lød der et lille klonk, og det var en sjov lyd. Snart var alle klodserne på plads.

Så tog de bilerne. Theo kørte hver bil hen over gulvet og lige ind i garagen på hylden, mens han lavede en blød brummelyd. “Brum, brum, hjem til garagen,” sagde han, og en efter en kom bilerne på plads.

Til sidst samlede de puslespilsbrikkerne op. De kiggede under bordet og bag sengen og fandt hver eneste brik, indtil hele girafpuslespillet lå pænt i sin æske.

Theo rejste sig og kiggede sig omkring. Gulvet var helt frit nu. Værelset var ryddeligt og roligt, og det føltes dejligt.

“Se,” sagde mor. “Nu er der plads til at gå rundt. Og i morgen kan du finde alt dit legetøj med det samme.”

“Det gik faktisk hurtigt,” sagde Theo forundret.

“Det gør det altid, når man hjælper hinanden,” sagde mor og gav ham et knus.

Theo kunne godt lide følelsen af det ryddelige værelse. Det var, som om alt var faldet til ro, ligesom han snart selv skulle.

Han kravlede ned i sin seng, og mor puttede dynen godt om ham. Den bløde lampe i hjørnet lyste varmt, og legetøjet lå pænt på sin plads og hvilede sig efter en lang legedag.

“Klodserne sover i deres kasse,” mumlede Theo søvnigt. “Og bilerne sover i garagen.”

“Ja,” sagde mor og strøg ham over håret. “Alting sover nu. Også du, om lidt.”

Theo gabte og lukkede øjnene. Det ryddelige værelse var stille og trygt omkring ham.

Sov godt, lille Theo. Alt er på plads, og natten er rolig.

Godnat.