Godnat til hele huset

Det var sengetid hjemme hos Noa. Han havde fået sin bløde pyjamas på og børstet sine tænder, så de skinnede. Men før han kunne sove, var der noget vigtigt, han skulle gøre. Han skulle sige godnat til hele huset.

Det var en leg, han og hans mor altid legede om aftenen. De gik en lille runde gennem huset, hånd i hånd, og sagde godnat til alting.

De startede i køkkenet. “Godnat, køkken,” sagde Noa blødt. “Godnat, gryder. Godnat, det lille blomsterkrus på bordet.” Køkkenet var mørkt og stille nu, og alting hvilede sig efter en lang dag.

De gik videre til stuen. “Godnat, sofa,” hviskede Noa. “Godnat, bløde puder. Godnat, bøger på hylden.” Bøgerne stod pænt på række og sov stille i mørket.

I entréen hang Noas jakke og hans små støvler. “Godnat, jakke,” sagde Noa. “Godnat, støvler. I har gået så langt i dag, nu skal I hvile.”

De kiggede ud ad vinduet. Udenfor var himlen mørk og blød, og en enkelt stjerne tittede frem. “Godnat, stjerne,” hviskede Noa. “Godnat, måne. Godnat, hele den store mørke have.”

Til sidst gik de ind på Noas eget værelse. “Godnat, legetøj,” sagde Noa og kiggede på sine biler og klodser, der lå pænt på plads. “Godnat, lille natlampe, du må gerne lyse lidt endnu.”

Så krøb Noa ned i sin egen seng. Bamsen lå allerede og ventede på puden.

“Godnat, bamse,” sagde Noa og krammede den blødt.

Mor puttede dynen godt om ham og satte sig på sengekanten. “Nu har du sagt godnat til hele huset,” sagde hun stille. “Alting hviler sig nu. Køkkenet, stuen, jakken, stjernen. Og om lidt sover du også.”

Noa mærkede, hvor trygt og roligt der var. Hele huset sov omkring ham, lunt og stille. Hans øjne blev tunge.

“Godnat, mor,” mumlede han.

“Godnat, min lille skat,” sagde mor og kyssede ham på panden.

Noa lukkede sine øjne. Han kunne mærke den bløde bamse mod sin kind og høre husets stille ro omkring sig. Alting var på plads. Alting hvilede.

Sov godt, lille Noa. Hele huset sover nu, og du er tryg i din bløde seng.

Godnat.