Frida siger godmorgen

Frida var en lille pige med rødt hår og fregner på næsen. Hun var glad og kær, men hun var også lidt genert. Når hun mødte nogen, hun ikke kendte, blev hendes kinder varme, og ordene ville ikke rigtig ud.

Hver morgen gik Frida en tur i parken med sin mormor. De så på ænderne i søen og samlede de fineste efterårsblade. Det kunne Frida godt lide, for der var trygt og roligt.

En morgen sad der en lille dreng på en bænk ved søen. Han havde en spand med sig og kastede brødkrummer ud til ænderne. Frida kunne se, at han legede helt alene.

“Skal vi sige godmorgen til ham?” spurgte mormor venligt.

Fridas kinder blev varme med det samme. “Jeg tør ikke,” hviskede hun og gemte sig lidt bag mormors frakke.

“Det er helt i orden,” sagde mormor. “Du bestemmer selv.”

De gik videre, men Frida blev ved med at kigge på drengen. Han smilede, hver gang en and fik en brødkrumme. Han så venlig ud, tænkte Frida. Slet ikke farlig.

Frida tænkte og tænkte. Hun mærkede sit hjerte banke. Men så tænkte hun, at det jo bare var ét lille ord. Bare et godmorgen.

Hun slap mormors hånd. Hun gik et lille skridt hen mod bænken. Og så, med en helt lille, blød stemme, sagde hun: “Godmorgen.”

Drengen kiggede op og smilede stort. “Godmorgen!” sagde han glad. “Vil du være med til at fodre ænderne? Jeg har masser af brød.”

Fridas kinder var stadig lidt varme, men nu af glæde. Hun satte sig ved siden af ham, og sammen kastede de brødkrummer ud, mens ænderne svømmede hen og snadrede taknemmeligt.

Drengen hed Noah. De legede sammen hele formiddagen, og da Frida og mormor skulle hjem, vinkede de begge to og lovede at ses i morgen.

“Du var modig,” sagde mormor og holdt Fridas hånd på vejen hjem. “Du sagde godmorgen, selvom det var svært.”

Frida smilede. “Det var bare ét lille ord,” sagde hun.

“Og se, hvad det blev til,” sagde mormor. “En helt ny ven.”

Om aftenen lå Frida i sin seng og tænkte på Noah og ænderne. Hun glædede sig til i morgen. Måske ville hun sige godmorgen igen. Det var slet ikke så svært, når man først havde prøvet.

Vinduet var mørkt, og en blød lampe lyste i hjørnet. Frida trak dynen op om hagen og lukkede øjnene.

Sov godt, lille Frida. I dag var du modig, og et lille godmorgen blev til en hel dags leg.

Godnat.