Den lille hval der sang for havet

Dybt nede i det store, blå hav, hvor vandet er køligt og roligt, boede en lille hval. Hun hed Vega, og hun havde den smukkeste sangstemme i hele havet.

Hver aften, når solen gik ned oppe på vandets overflade, og det blev mørkt nede i dybet, gjorde Vega sig klar til sit vigtige arbejde. Hun skulle synge havet i søvn.

Vega tog en dyb indånding og begyndte at synge. Hendes sang var ikke som vores sange. Den var dyb og lang og blød, og den fyldte hele havet med en rolig, nynnende lyd, der svævede gennem vandet i alle retninger.

Uuuuh. Ooooh. Aaaah. Sang Vega, så blidt og så langsomt.

Først hørte de små fisk hendes sang. De svømmede sammen i store, glitrende stimer og lod sig vugge af tonerne. Lidt efter lidt svømmede de langsommere og langsommere, indtil de hvilede stille i vandet, helt rolige.

Så hørte søhestene sangen. De holdt sig fast med deres små haler om en blød tang og lod sig gynge frem og tilbage af Vegas blide toner.

Selv den store, gamle skildpadde, der havde svømmet i havet i hundrede år, standsede op for at lytte. Hun trak hovedet ind under sit skjold og lod Vegas sang vugge hende i søvn.

Vega blev ved med at synge, mens hun langsomt svømmede gennem det mørke vand. Hendes sang nåede helt ud til de fjerneste afkroge af havet, ned til de dybeste dybder og op til de fineste bobler ved overfladen.

Oppe over havet kom månen frem og lyste ned gennem vandet, så det blev fyldt med et blødt, sølvfarvet lys. Stjernerne spejlede sig på vandets overflade. Og overalt i havet lå dyrene nu stille og rolige og lyttede til den lille hvals blide aftensang.

Til sidst blev Vega selv søvnig. Hendes sang blev langsommere og dybere, blødere og blødere, indtil den til sidst blev til en stille nynnen, der bare lige svævede gennem vandet.

Vega lukkede sine store øjne og lod sig drive ganske blidt i det rolige hav. Vandet bar hende, varmt og trygt, og vuggede hende, sådan som havet vugger alle sine børn om natten.

Og hele havet sov. De små fisk, søhestene, den gamle skildpadde og den lille syngende hval. Alle hvilede trygt i det dybe, blå vand under den lysende måne.

Sov nu godt, lille ven. Mærk, hvordan du vugges ganske blidt, ligesom Vega i havet. Det er nat nu, og alt er stille og trygt. Godnat.