Den varme sandstrand om aftenen

Forestil dig, at du ligger på en blød strand. Det er sidst på dagen, og solen er ved at gå ned. Sandet under dig er stadig varmt efter at have ligget i solen hele dagen, og det føles som den blødeste, luneste pude under hele din krop.

Du behøver ingenting her. Du skal bare ligge og hvile.

Træk vejret ind, og mærk den friske, salte luft. Pust langsomt ud. Ind, og ud. Ganske roligt.

Foran dig ruller havet ind mod stranden, bølge efter bølge. De er små og bløde i aften, og de glider helt stille op over sandet og trækker sig så langsomt tilbage igen. Hør dem.

Først kommer bølgen rullende. Shhhh. Og så glider den tilbage. Shhhh. Igen og igen, i en rolig, blød rytme. Shhhh. Shhhh.

Det er som om havet trækker vejret, ligesom dig. Ind, og ud. Bølgen kommer, og bølgen går. Og for hver bølge, der ruller ind og ud, bliver du lidt mere rolig.

Over dig farves himlen i de smukkeste farver, mens solen synker. Der er lyserød og orange og blød lilla, alt sammen blandet sammen som maling, der flyder ud i vand. Solen bliver større og rundere og blødere, og så synker den langsomt ned bag havets kant, helt stille, uden hastværk.

Da solen er gået ned, bliver luften lidt køligere, men det varme sand under dig holder dig lun. En blød vind stryger hen over stranden og bringer duften af hav med sig.

Hør, nu kommer de første aftenlyde. En enkelt måge kalder langt ude, helt blødt, og flyver så hjem mod sin rede. Sivene i klitterne bag dig hvisker sagte, når vinden rører ved dem. Og hele tiden, roligt og trygt, ruller bølgerne. Shhhh. Shhhh.

Mærk, hvor tung din krop er blevet. Sandet former sig efter dig, så du ligger helt blødt. Dine ben synker en lille smule ned i det varme sand. Dine arme hviler. Dit hoved ligger så godt.

Oppe på himlen tændes de første stjerner, en efter en, og snart kommer månen frem. Den lægger en lang, glitrende sti hen over det mørke hav, og den lyser blidt ned på dig, hvor du ligger.

Du behøver ikke gøre noget. Du skal bare ligge i det varme sand og lytte til bølgerne. Shhhh. Shhhh. Lad dem vugge dig. Lad dem bære dine tanker væk, en for en, ud over havet og bort i mørket.

Dine øjenlåg er tunge nu. Bølgerne ruller, månen lyser, og sandet holder dig varm og tryg.

Det er nat på den stille strand. Havet synger sin bløde sang for dig, hele natten igennem, og du sover dybt og roligt, vugget af bølgerne.

Shhhh. Shhhh. Godnat, lille ven. Sov rigtig godt.