Skyernes bløde rige

Det er sengetid nu, og det er det allerbedste tidspunkt på dagen. For nu skal du ingenting. Du skal bare ligge helt stille og lade dig flyde af sted.

Træk dynen op til hagen. Mærk, hvor varmt og blødt der er. Luk øjnene, og forestil dig, at sengen ganske langsomt begynder at løfte sig. Den letter fra gulvet, helt blidt, og svæver op gennem loftet, ud i den stille nattehimmel.

Du flyver opad, langsomt og roligt, op mod skyerne. Vinden er lun og blød her oppe, og den bærer dig så forsigtigt, at du knap kan mærke det.

Snart når du den allerførste sky. Den er stor og hvid og blød som det fineste vat. Du lægger dig ned i den, og den slutter sig om dig som en kæmpestor pude. Du synker lidt ned i dens bløde dyne, og den holder dig, varmt og trygt.

Her oppe i skyernes rige er alting stille. Der er ingen lyde, der vil vække dig. Der er kun den dybe, fløjlsbløde ro, der findes allerhøjest oppe på himlen.

Rundt om dig svæver der flere skyer. Nogle er små og runde som lam. Andre er lange og bløde som tæpper. De driver langsomt forbi, helt uden travlhed, for her oppe har ingen travlt. Her oppe er der al den tid i verden.

En lille sky kommer hen til dig og lægger sig ved din side, som en god ven, der vil sove sammen med dig. Den er varm, og den dufter af regn og af noget sødt, du ikke helt kan sætte navn på, men som gør dig endnu mere søvnig.

Månen hænger lige over dig og lyser ned med sit blide, sølvfarvede lys. Den smiler til dig, sådan som månen altid smiler til børn, der er på vej til at sove. Stjernerne omkring den blinker langsomt, langsomt, som om de selv er ved at falde i søvn.

Mærk nu, hvordan din krop bliver tung. Ikke tung som noget, der trykker, men tung som noget, der endelig kan slappe helt af. Dine fødder er tunge. Dine ben er tunge. Dine arme synker dybere ned i den bløde sky. Dit hoved hviler så godt.

Skyen begynder at vugge ganske blidt frem og tilbage. Den bærer dig langsomt hen over himlen, forbi de andre skyer, forbi de sovende stjerner, dybere og dybere ind i natten.

Du behøver ikke holde øjnene åbne mere. Du behøver ikke tænke på noget. Alt er roligt. Alt er trygt. Skyen passer på dig.

Og mens du flyder af sted i skyernes bløde rige, mærker du, at du synker dybere og dybere ned i søvnen, helt af dig selv, helt uden anstrengelse.

Hør, hvor stille det er. Mærk, hvor blødt du ligger. Det er nat nu, og du er tryg, og hele himlen vugger dig i søvn.

Godnat. Sov sødt, lille ven, helt oppe i skyerne, hvor alt er fred.