Ildfluen der lyste vejen

I en mørk og dyb skov, hvor træerne stod tæt, og natten kom hurtigt, boede en lille ildflue, der hed Fini. Hun var ikke meget større end et æblekerne, men bagpå sin krop bar hun et lys - et blødt, gyldent lys, der tændtes, når aftenen kom.

De andre dyr i skoven syntes nogle gange, at Fini var alt for lille til at gøre noget vigtigt. Men Fini vidste, at hendes lille lys var noget særligt.

En aften blev det meget mørkt i skoven. Skyerne dækkede månen, og man kunne næsten ikke se en pote foran sig. De små dyr, der var ude at lege, blev bange. De kunne ikke finde vej hjem.

“Hjælp,” peb en lille mus, der var faret vild mellem trærødderne. “Det er så mørkt, at jeg ikke kan se min vej.”

Fini hørte det. Hun fløj hen til den lille mus og tændte sit bløde, gyldne lys.

“Følg mig,” sagde hun venligt. “Mit lys viser dig vejen hjem.”

Og musen fulgte efter det lille, varme lys, gennem mørket, helt hjem til sin trygge rede mellem rødderne. “Tak, lille ildflue,” piftede den glad og krøb i seng.

Men Fini var ikke færdig. Hun fløj videre gennem den mørke skov og fandt en lille pindsvineunge, der var blevet væk. Hun lyste vejen for den, så den fandt hjem til sin mor.

Hun fandt en lille kaninunge, der sad og rystede under en busk. Fini lyste hele vejen, til kaninen var nede i sin lune hule.

Et efter et hjalp den lille ildflue alle skovens vildfarne dyr hjem, mens hendes bløde lys dansede gennem mørket som en lille, gylden stjerne.

Til sidst var hele skoven faldet til ro. Alle dyr lå trygt i deres senge. Skyerne gled væk, og månen kom langsomt frem og lyste blødt over trætoppene.

Fini var meget træt nu. Hendes små vinger var blevet tunge. Men hun var lykkelig, for hun havde hjulpet alle hjem.

Hun fløj op til en blød gren, hvor mosset var lunt, og satte sig til ro. Hendes lille lys blinkede langsommere og langsommere, blødere og blødere.

“Nu,” gabte Fini, “kan jeg også sove.”

Og oppe i det stille træ, mens hendes gyldne lys dæmpedes til en sidste, blød glød, faldt den lille ildflue i søvn.

Sov godt, Fini. Du lyste vejen for alle - og nu lyser månen for dig.