Mågen og den sidste båd

Ude ved en stor, blå bugt, hvor klipperne mødte havet, boede en lille måge, der hed Mads. Han havde hvide og grå fjer, gule fødder og en stemme, der kunne høres langt ud over vandet.

Hele dagen havde Mads fløjet over havet. Han havde svævet højt oppe i vinden uden at baske med vingerne en eneste gang. Han havde fulgt fiskerbådene, der sejlede ud og ind af bugten. Og han havde plumpet ned i vandet og fanget en lille fisk til frokost.

Men nu var solen ved at gå ned. Den sank langsomt mod havets kant og farvede hele himlen orange og rød. Luften blev køligere, og vinden lagde sig.

Mads sad på en klippe og kiggede ud over vandet. Der, langt ude, sejlede dagens sidste fiskerbåd. Den var på vej hjem mod havnen efter en lang dag på havet. Dens lille lys lyste blødt i tusmørket.

“Nu sejler den sidste båd hjem,” sagde Mads. “Så er det vist også min sovetid.”

Han fløj op fra klippen og svævede roligt hen langs kysten, til han fandt sin yndlingshylde. Det var en lille afsats højt oppe på klippen, hvor der var læ for vinden. Her sov han hver nat.

Mads landede blødt på hylden. Han trippede lidt rundt, til han stod godt, og så pustede han sine fjer op, så han blev rund og varm. Han trak den ene fod op under sig og gemte sit næb ned mellem fjerene på sin ryg.

Nedenunder ham blev havet stille. Bølgerne, der havde rullet hele dagen, blev til små, bløde skvulp. Den sidste fiskerbåd var nu kommet i havn, og dens lys var slukket. Alt var roligt.

Stjernerne kom frem på den mørke himmel, og månen lyste blødt ned over bugten. Dens lys lagde sig hen over vandet som en sølvfarvet sti.

Mads’ øjne blev tunge. Han havde fløjet langt i dag, og nu var han træt og tilfreds. Klippen var lun. Vinden var stille. Og han var helt tryg på sin lille hylde.

“Godnat, hav,” skreg han ganske blødt, så det næsten kun var en hvisken. “Godnat, både.”

Og højt oppe på sin lune klippehylde, mens havet skvulpede roligt nedenunder og månen lyste over bugten, faldt den lille måge i søvn.

Sov sødt, lille Mads. I morgen svæver du over havet igen.