Svalen der fløj hjem

Under taget på en gammel lade boede en lille svale, der hed Saga. Hun havde en blåskinnende ryg, en hvid mave og en hale, der var kløftet som to lange spidser. Hendes rede var bygget af mudder og strå, og den sad lunt og godt oppe under den brede tagbjælke.

Hver morgen fløj Saga ud over markerne. Hun var en mester til at flyve. Hun svævede højt op mod skyerne, dykkede ned over græsset og snurrede rundt i luften, så det så ud, som om hun dansede.

Hele dagen havde Saga fløjet. Hun havde fanget små myg over engen. Hun havde fulgt en flok andre svaler i store, bløde buer over himlen. Og hun havde hvilet sig et øjeblik på en telefontråd og kigget ud over hele landskabet.

Men nu var solen ved at gå ned. Himlen blev orange og lyserød og lilla, og luften blev køligere. Saga mærkede, hvor træt hun var i sine små vinger.

“Nu vil jeg hjem til min rede,” sagde hun.

Hun vendte sig i luften og fløj mod laden. Hun kendte vejen helt udenad. Forbi det høje træ. Hen over det store, bløde kornmark. Og så ind gennem den åbne luge under tagbjælken.

Saga landede blødt i sin rede. Den var præcis, som hun havde forladt den om morgenen - lun og rund og lige til en lille svale. Hun puttede sig godt ned i den og foldede sine trætte vinger ind langs kroppen.

Udenfor blev aftenen stille. Markerne lå mørke og rolige. De andre svaler var også fløjet hjem til deres reder. En blid sommervind susede sagte forbi laden, og de første stjerner kom frem på himlen.

Saga kiggede ud gennem lugen et øjeblik. Hele dagens lange flyvetur lå bag hende, og nu var hun hjemme igen, lige hvor hun hørte til.

Hendes små øjne blev tunge. Reden var blød. Vinden susede roligt. Og hun var helt tryg under det gamle tag.

“Godnat, marker,” hviskede hun. “Godnat, himmel.”

Hun lagde sit lille hoved ned mod de bløde strå. I morgen ville hun flyve ud igen og danse i luften over engene. Men lige nu skulle hun bare sove.

Og lunt og godt i sin rede under det gamle tag, hjemme igen efter den lange dag, faldt den lille svale i søvn.

Sov sødt, lille Saga. Din rede passer på dig, til morgenen kommer.