Jeg gik mig over soe og land

Der er en helt saerlig ro i en sang, der vandrer, og Jeg gik mig over soe og land er netop saadan en. Den foelger en rolig gaatur ud over soe og land og gennem landskabet, og selve rytmen i sangen har noget af den samme jaevne, skridtvise ro som en stille spadseretur. Den slags sang egner sig fint til den dæmpede aftenstund, hvor man ikke vil have fart og spaending, men hellere et roligt billede, der laegger sig blidt over barnet. At droemme sig ud paa en stille vandring gennem et fredeligt landskab er en god maade at lade tankerne falde til ro paa, foer man sover.

Historien bag sangen

Jeg gik mig over soe og land er en gammel dansk folkevise. Den hoerer til den mundtlige tradition, hvor sange er gaaet fra slaegt til slaegt og undervejs har faaet lidt forskellige ord og vers. Derfor kan man ikke saette et sikkert navn eller aarstal paa den, og det forsoeger vi heller ikke. Den slags aabenhed hoerer med, naar man har at gøre med en aegte folkevise, der aldrig er blevet laast fast i én rigtig udgave.

Det, der har holdt sangen levende, er dens enkle, vandrende form og dens rolige melodi. Den er blevet sunget i skoler og i hjem i lang tid, og den hoerer til den faelles danske sangskat, som mange kender i hvert fald begyndelsen af. Det er den slags sang, der lever videre, fordi den er rar at synge og let at huske.

Vandringen gennem landskabet

Sangen tegner et fredeligt billede af at gaa ud i det aabne land, over soe og mark, og opleve det, man moeder paa sin vej. For et barn er det en rar lille rejse at tage med paa: man behoever ikke gaa nogen steder, man kan bare ligge i sin seng og forestille sig det rolige landskab, vandet, markerne og himlen over det hele. Den slags stille billeder er gode at have med ind i søvnen, fordi de giver tankerne et fredeligt sted at hvile, i stedet for dagens mange indtryk.

Saadan synger I den ved sengetid

Syng den i et roligt, jaevnt tempo, saa rytmen kommer til at minde om stille skridt. Sangen taaler godt at blive trukket lidt ud, saa hvert billede faar lov at hvile. I kan forestille jer vandringen sammen, mens I synger, og lade barnet vaere med til at se det fredelige landskab for sig. Lad den sidste linje glide over i en stille nynnen, saa overgangen fra sang til søvn bliver blid og uden et skarpt slutpunkt.

Tekst

Jeg gik mig over soe og land,
der moedte jeg en gammel mand.
Han sagde saa, han spurgte saa:
og hvor har du vel hjemme?

Vil I finde flere rolige natursange til sengekanten, saa kig forbi vores samling af godnatsange eller læs en godnathistorie, inden lyset slukkes. Kan I lide de gamle folkeviser, saa prøv ogsaa Marken er mejet og I skovens dybe stille ro.