Jeg gik mig ud en sommerdag

Jeg gik mig ud en sommerdag er en dansk folkevise om at gå ud i sommernaturen og lytte til fuglene. Den er glad og blid med en rolig, vandrende rytme, og synger man den langsomt, bliver den en fredelig vise ved sengekanten.

Historien bag sangen

Jeg gik mig ud en sommerdag er en dansk folkevise, der er optaget i Kulturkanonen. Den står i Højskolesangbogen og synges på skovture, på lejre og i skolen. Folkemusikgruppen Sorten Muld indspillede en version på deres debutalbum fra 1996.

Som de fleste folkeviser er den gået i arv i mange led, og vi angiver ingen forfatter. Dens enkle melodi gør, at alle kan være med, også uden noder.

Vandringen gennem sommerlandet

Sangen giver fornemmelsen af at gå gennem et lyst og venligt landskab, hvor fuglene synger, og himlen er vid. For et barn er det et trygt billede: verden er stor og god at gå rundt i. Ved sengetid kan vandringen blive en tur, man tager i tankerne, lige inden søvnen kommer.

Sådan synger I den ved sengetid

Tag den glade vise ned i tempo, og syng den blidt. Den vandrende rytme passer til at gynge et barn roligt eller stryge en hånd langsomt over ryggen. Vælg gerne et enkelt vers og gentag det. Husker I ikke hele teksten, så nyn melodien videre.

Tekst

Vi gengiver ikke hele teksten her, for at være på den sikre side. Sangen begynder med den velkendte linje Jeg gik mig ud en sommerdag, og folder derfra ud i en blid skildring af en vandring i den danske natur, med fuglesang og sommerlandskab. Teksten findes i de danske sang- og visesamlinger.

Flere folkeviser finder du i temaet folkeviser, og Det dufter lysegrønt af græs er en anden sommersang. Vil I høre om sommernaturen i stedet, så prøv naturhistorierne.