Schuberts Vuggevise er en klassisk godnatsang, som ikke må forveksles med Brahms’ lige så kendte vuggevise. Franz Schubert skrev den i november 1816. Den glider af sted i lange, rolige linjer og har en stille, næsten drømmeagtig karakter.
Historien bag sangen
Franz Schubert komponerede Wiegenlied, D 498, i november 1816, og den blev udgivet som opus 98 nr. 2. Teksten begynder Schlafe, schlafe, holder süßer Knabe, og forfatteren er ukendt. Den tilskrives nogle gange Matthias Claudius, men digtet findes ikke i hans samlede værker.
I 1935 lavede Alois Melichar en italiensk bearbejdelse, Mille cherubini in coro, til filmen Vergiß mein nicht, hvor tenoren Beniamino Gigli sang den. Senere sang Luciano Pavarotti den ofte ved sine julekoncerter.
En stille, drømmende melodi
Teksten beder det lille barn om at sove, mens moderens hånd vugger det. Melodien følger med i lange, jævne linjer uden skarpe spring, og den uforstyrrede ro passer til øjeblikket, hvor lyset er slukket.
Sådan synger I den ved sengetid
Tag den langsomt, og lad linjerne trække ud. Du behøver ikke synge på tysk eller ramme alle toner rent, mange nynner blot melodien. Bruger I den som fast afslutning på aftenen, bliver den et trygt signal om, at dagen er forbi.
Tekst
Den velkendte tyske begyndelse:
Schlafe, schlafe, holder, süßer Knabe,
leise wiegt dich deiner Mutter Hand.
Sammenlign med Brahms’ Vuggevise, som mange forveksler med denne. Flere vuggeviser med tysk ophav er Schlaf, Kindlein, schlaf og Mozarts Vuggevise.
Sange i samme tema
Se alle godnatsange og vuggeviser , læs en af vores klassiske godnathistorier eller få hjælp til rækkefølgen i sengetidsrutinen.